Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

366 MATERIALVARER. Det benyttes i medicinen som afførende middel og til impregnering af let antændelige tøier (tyli, tarlatan o. s. v.) for at gjøre dem ufor- brændelige, ligesaa til fyrstikker for at hindre en opflammen af de sluk- kede og bortkastede stikker, til galvaniske elementer (Meidinger) o. s. v. Aluner. (Alaun, alun). Ved dette navn forstaar man i chemien svovlsure dobbeltsalte mel- lem svovlsure alkalier og svovlsur lerjord, hvor aluminium kan erstat- tes af jern, krom, mangan eller enkelte andre tréværdige metaller. Sam- mensætning: M'2SO4 . M"2(SO4)3.24H2O, hvor M' = K2, Na2, Li2, Am2 o. s. v. og M" = Al2, Fe2, Cr2 o. s. v. De er alle let opløselige i vand og er isomorfe, krystalliserer regulært gjerne som oktaedre. Det er væsentlig aluminium-alunerne, der har teknisk og merkantil betydning. Kaliumaluminium-alun findes paa sine steder i naturen; men det frem- stilles mest af alunertser. Hertil hører: alunsten, der indeholder svovl- syre, lerjord og kali; alunskifer, indeholdende kiselsyre, lerjord og svovl- jern, og alunj ord, der bestaar af et slags jord agtigt brunkul med svovlkis. Ved svovlkisens forvitring dannes svovlsyre (FeS2-|-7()-|-H2O==FeS()4 -|-H2SO4). Saadanne forvitrede eller brændte ertser udludes med vand, hvorefter opløs- ningen koncentreres og tilsættes med kalium- eller ammoniumsulfat, hvorved alunet vil udskilles som et fint mel. Dette vaskes med koldt vand og op- løses derpaa i varmt vand, hvorefter der ved afkjøling vil udskilles krystal- ler af alun. Meget alun fremstilles ogsaa ved at opløse ler i svovlsyre og tilsætte det nødvendige alkalisulfat. 1. Kalialun [K2SO4 . A12(SO4)3.24H2O] krystalliserer i regulære oktaedre; men af neutrale opløsninger (indeholdende basisk aluminium- sulfat) i terninger (kubisk alun eller romersk alun). Det er uden lugt og har en syrlig sødagtig, sammensnerpende smag. Det er let op- løseligt i vand og forvitrer i luften. Ved ophedning smelter det og taber sit krystalvand, hvorved der dannes en svampet, hvid masse (brændt alun). Alun har stor anvendelse, særlig i farverierne og i tøitrykkerierne som beise (mordant), til lakfarver, i garverierne, i papirfabrikationen, til uopløseligt lim, som klaringsmiddel og i medicinen som adstringerende (sammensnerpende) middel. Det er af særlig betydning ved flere af alunets anvendelser, at det er frit for jern. Dette undersøges ved tilsæt- ning af lidt gult blod]udsalt. Fremkommer der blaat bundfald, er dette bevis paa jern. Bliver væsken først blaa efter 1—2 timers forløb, saa er alunet af udmerket kvalitet; for- bliver væsken farveløs selv efter 24 timers forløb, er dette et tegn paa fuld- stændig renhed. Da det kun er den svovlsure lerjord, der er den virksomme substans, har man, efter at have lært at fremstille denne fri for jern, indført dette pro- dukt i handelen under navn af koncentreret alun. Det er gjenneniskin-