Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 MATERI ALVARER. 369 4. Kulsure salte (karbonater). Soda. (Na2CO3, 10H20; kulsurt natron, natriumkarbonat, soda, soude). Soda har været kjendt fra de ældste tider; den findes i enkelte mineral- kilder (Karlsbad, Vichy etc.) og som bestanddele af forskjellige udvitringer (f. eks. i Egypten og Ungarn). Saadan soda er sjelden i handelen. Paa kysterne af Middelhavet (Spanien og Frankrige) tilbereder man flere steder soda ved brænding af forskjellige strandplanter (særlig af slægterne salsola og salicornia'). Asken smelter gjerne under den sterke hede, og den herved erholdte raa soda kommer i handelen som en fast, slagagtig, sammensintret, graabrun masse af sterk alkalisk og saltagtig smag. Vand opløser heraf det kulsure natron, medens jordagtige bestanddele, kiselsyre, kalk o. s. v. samt lidt kul bliver uopløst. Som bedste raasoda gjælder den spanske særlig fra Alicante, de saa- kaldte Barrilasorter, indeholdende 25—30 °/o kulsurt natron; dernæst kommer Cartagena-so da. I Sydfrankrig udvindes sa li c or-so da med 14—15 % og blanquette med kun 3—8 % kulsurt natron. Rochetta kaldes den i Egypten, og Araxessoda den i Armenien udvundne soda. Kelp er i Skotland og Irland navnet paa tangaske; varec benævnes den i Normandiet og Bretagne. Af disse to sidste udvindes desuden jod. Uden sammenligning vigtigst er den kunstige soda. Denne fremstilles væsentlig efter Leblanc’s methode og efter ammoniak- * methoden. Raastoffet er i begge tilfælder kogsalt. Efter Leblanc’s methode bliver dette behandlet med svovlsyre, hvorved der først dannes natriumsulfat (Glaubersalt) og saltsyre som biprodukt: (2NaCl H2SO4 = Na2S04 2HC1). Det dannede sulfat glødes saa med kul og kalk- sten, hvorved der dannes tungt opløseligt kalciumsulfid og let opløseligt natriumkarbonat: (Na2S04 4~ 4C = Na2S -|- 4CO; Na2S CaCO3 = CaS 4- Na2CO3). Af den smeltede masse (sodastenen) ludes natriumkarbo- natet ud med vand og hensættes i egne kar til krystallisation. Fig. 193. Sulfat ovn. E jernpande for indvirkning af kogsalt og svovlsyre B kalcinerrum for massens videre ophedning, saa saltsyren fuldstændig uddrives. A rist, g g rør, hvorigjennem saltsyregasen undviger. h‘ E bombonnes til absorption af saltsyregasen. 24