Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
376 MATERIALS RER. og Bolivia forekommende boronatrocalcit, ligesom stensaltleierne ved Stassfurt leverer boracit, der benyttes til fabrikation af borax. Den krystalliserer i farveløse, gjennemsigtige søiler, har en sødlig smag og reagerer svagt alkalisk; den opløses let i koldt saavel som varmt vand og forvitrer i luften. Ved ophedning afgiver den sit krystal- vand og danner brændt borax, der ved høiere temperatur smelter til en glasagtig masse. Jo fastere boraxen er, desto bedre ansees den for at være. Oktae'drisk borax eller juvelerborax udkrystalliseres af varmt vand (70°) med 5 mol. krystalvand. Borax har stor anvendelse til lodning af metaller og til glasur paa finere fayence samt ved tilberedelsen af forskjellige glasvarer; end- videre som flusmiddel, til fernisser, ved strygning af tøi som tilsætning til stivelse (glansstivelse), i kosmetisk øiemed, som konserveringsmiddel, i medicinen o. s. v. Det forsendes i fade eller i kasser. Andre borsure salte har liden praktisk betydning. 8. Forskjellige andre salte. Eddikesurt kalk Ca(C2H3O2)2 faaes ved at neutralisere den ved tør- destillation af træ udvundne træeddike med kalk. Opløsningen inddampes og kalcineres. Heraf fremstilles eddikesyre ved behandling med svovlsyre. Eddikesurt blyoksyd (Pb(C2H3O2)2.3H2O, „blyaukker“) faaes ved at neutralisere eddikesyre med blyoksyd. Det danner sødtsmagende, farve- løse krystaller, er let opløseligt i vand og meget giftigt. Det benyttes i medicinen („blyvand“) og som gjennemgangsled ved den franske methode til fremstilling af blyhvidt, endvidere til fremstilling af forskjellige andre bly- forbindelser o. s. v. Vinsten (KHC4H4O6, cremor tartari) udskilles ved vinens gjæring som haarde krystaller. Den har anvendelse til rensning af søl vgj en stande og til fremstilling af chemisk rent kulsurt kali og derigjennem til fabrika- tion af metallisk kalium, i farverierne, i medicinen o. s. v. Brækvinsten (K(SbO) C4H4O6), vinsurt autimonoksydkali) faaes ved at opløse antimonoksyd i en opløsning af vinsten. Den danner farve- løse krystaller, der bl. a. bruges i medicinen som brækmiddel og i farverierne. Syresalt er en forbindelse indeholdende surt oksalsurt kali (KHC204). Det danner farveløse krystaller, der bruges til at borttage rustflækker. Gult blodludsalt (K4Fe(CN)6.3H2O, ferrocyankalium) er ud- gangsmaterialet for fremstilling af de forskjellige cyanforbindelser. I gamle dage fik man det ved at bearbeide alle slags kvælstofholdige affaldsproduk- ter fra slagterier og garverier. Nu faar man det ved at bearbeide den i gasverkerne brugte jernoksydholdige rensemasse, der har borttaget lys- gasens svovlvandstof. Det danner store, gule, i vand let opløselige krystaller; det er ikke giftigt. Ved glødning derimod fremkommer den yderst kraftige gift cyankalium. Ved behandling med fortyndet svovlsyre faaes blaasyre. Gult blodludsalt bruges i store mængder til fremstilling af berlinerblaat ved tilsætning af en jernopløsning. Cyankalium (KCN, kaliumcyanid) faaes ved glødning af gult blod- ludsalt [K4Fe(CN)6 = 4KCN -|- FeC2 -f- N2]. Det gaar i handelen som hvide,