Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
MATERIALS RER.
og Bolivia forekommende boronatrocalcit, ligesom stensaltleierne ved
Stassfurt leverer boracit, der benyttes til fabrikation af borax.
Den krystalliserer i farveløse, gjennemsigtige søiler, har en sødlig
smag og reagerer svagt alkalisk; den opløses let i koldt saavel som
varmt vand og forvitrer i luften. Ved ophedning afgiver den sit krystal-
vand og danner brændt borax, der ved høiere temperatur smelter til
en glasagtig masse. Jo fastere boraxen er, desto bedre ansees den for
at være. Oktae'drisk borax eller juvelerborax udkrystalliseres af
varmt vand (70°) med 5 mol. krystalvand.
Borax har stor anvendelse til lodning af metaller og til glasur
paa finere fayence samt ved tilberedelsen af forskjellige glasvarer; end-
videre som flusmiddel, til fernisser, ved strygning af tøi som tilsætning
til stivelse (glansstivelse), i kosmetisk øiemed, som konserveringsmiddel,
i medicinen o. s. v. Det forsendes i fade eller i kasser.
Andre borsure salte har liden praktisk betydning.
8. Forskjellige andre salte.
Eddikesurt kalk Ca(C2H3O2)2 faaes ved at neutralisere den ved tør-
destillation af træ udvundne træeddike med kalk. Opløsningen inddampes
og kalcineres. Heraf fremstilles eddikesyre ved behandling med svovlsyre.
Eddikesurt blyoksyd (Pb(C2H3O2)2.3H2O, „blyaukker“) faaes ved
at neutralisere eddikesyre med blyoksyd. Det danner sødtsmagende, farve-
løse krystaller, er let opløseligt i vand og meget giftigt. Det benyttes i
medicinen („blyvand“) og som gjennemgangsled ved den franske methode til
fremstilling af blyhvidt, endvidere til fremstilling af forskjellige andre bly-
forbindelser o. s. v.
Vinsten (KHC4H4O6, cremor tartari) udskilles ved vinens gjæring
som haarde krystaller. Den har anvendelse til rensning af søl vgj en stande
og til fremstilling af chemisk rent kulsurt kali og derigjennem til fabrika-
tion af metallisk kalium, i farverierne, i medicinen o. s. v.
Brækvinsten (K(SbO) C4H4O6), vinsurt autimonoksydkali) faaes
ved at opløse antimonoksyd i en opløsning af vinsten. Den danner farve-
løse krystaller, der bl. a. bruges i medicinen som brækmiddel og i
farverierne.
Syresalt er en forbindelse indeholdende surt oksalsurt kali (KHC204).
Det danner farveløse krystaller, der bruges til at borttage rustflækker.
Gult blodludsalt (K4Fe(CN)6.3H2O, ferrocyankalium) er ud-
gangsmaterialet for fremstilling af de forskjellige cyanforbindelser. I gamle
dage fik man det ved at bearbeide alle slags kvælstofholdige affaldsproduk-
ter fra slagterier og garverier. Nu faar man det ved at bearbeide den
i gasverkerne brugte jernoksydholdige rensemasse, der har borttaget lys-
gasens svovlvandstof. Det danner store, gule, i vand let opløselige krystaller;
det er ikke giftigt. Ved glødning derimod fremkommer den yderst kraftige
gift cyankalium. Ved behandling med fortyndet svovlsyre faaes blaasyre.
Gult blodludsalt bruges i store mængder til fremstilling af berlinerblaat ved
tilsætning af en jernopløsning.
Cyankalium (KCN, kaliumcyanid) faaes ved glødning af gult blod-
ludsalt [K4Fe(CN)6 = 4KCN -|- FeC2 -f- N2]. Det gaar i handelen som hvide,