Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
378 MATERI ALVARER. 1. Hvide farver. a) Mineralfarver: Blyhvidt. [PbCO3 . xPb(OH)2. Ble i weis, white lead, céruse, blåne de plomb]. Dette farvestof har været anvendt siden oldtiden. Den gjennem- snitlige sammensætning er: 84—87 % blyoksyd, 11—14 % kulsyre og 1—2 % vand. Det fremstilles efter 3 methoder: a) Den hollandske methode: Oprullede bly plader sættes i lerpotter, hvori der paa bunden er eddike. Disse lerpotter indsættes løst bedækket i en hestegjødselbinge. Eddiken opløser blyet til blyacetat, der ved den fra gjødselen udviklede kulsyre overføres til basisk kulsurt bly; den herved friblevne eddikesyre overfører nye mængder bly til acetat o. s. v. Processen tager mange uger, og tilsidst er blypladerne dækket med en tyk skorpe af blyhvidt. Produktet er udmerket; men processen tager lang tid. b) Den tyske methode: I store rum ophænges blyplader tagforniig; eddikedampe ledes ind udenfra, ligesaa kulsyre fremstillet ved forbræn- ding af koks. Efter 8—10 ugers forløb er blypladerne fortæret og kam- merets bund bedækket med et lag af blyhvidt. Produktet herfra saavel som det hollandske slemmes med vand; rester af blystykker bliver her- ved tilbage, og acetatet opløses. Tilsidst males produktet og tørres i egne tørrerum; ofte rives det ogsaa straks ud med linolje. Enhver indaanding af tør, støvfin farve maa undgaaes. c) Den franske methode: Blyoksyd (glætte) opløses af eddikesyre til basisk acetat, og til den klare opløsning ledes kulsyre. Neutralt bly- acetat bliver i opløsningen, medens størsteparten af blyoksydet udfældes som basisk karbonat. Man filtrerer og opløser paany blyoksyd i væsken, fælder atter med kulsyre o. s. v. Produktet vaskes og tørres. Slemning og malning er her unødvendig. Det efter denne methode udvundne bly- hvidt har en mindre dækevne. Rent blyhvidt er en hvid, jordagtig, tung, giftig masse. Det har den sterkeste dækevne af alle hvide farver; sp. v. ca. 6.5. Af svovlvandstof angribes det og bliver brunt til sort. Den almindelige handelsvare er oftest forfalsket med tungspat, kridt, gibs, ler eller svovlsurt blyoksyd. Saadanne tilblandinger lader sig let paavise. Rent blyhvidt er nemlig fuldstændig opløseligt i sterkt fortyndet salpetersyre; heri forbliver uop- løst: tungspat, gibs, ler og svovlsurt blyoksyd; et med kridt forfalsket blyhvidt i salpetersur opløsning giver med overskud af natronlud et hvidt bundfald (efter nogen tid i hvert fald, hvis kridtmængden ikke er ganske ubetydelig). Efter finhed og hvidhed skjelner man i handelen mellem flere sorter: