Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

382 MATLRIALVARER. Guldsvovl Sb2S5 faaes af Schlippes salt (Na3SbS4. 9H2O) ved fæld- ning med svovlsyre. Det benyttes til farvning og samtidig vulkanisering af kautschuk. Kromrødt [basisk blykromat (PbCrO4 . Pb(OH)2)] faaes ved frem- stilling af kromgult ved tilsætning af kone, natronlud eller kalkmelk ved koghede. Realgar (As2S2, rød arsenik, rødt arsenglas, rubinsvovl, s an darak) forekommer i Ungarn, Schweiz og Japan o. a. s. som et mørkerødt, let smeltbart mineral med glasagtigt, musligt brud. Kunstig fremstilles det i hytteverkerne af arsenkis og svovl ved sublimation som en giftig, gjennemsigtig eller ugjennemsigtig brunrød, blodrød, gulrød eller hyacintrød masse. Det forsendes helt eller knust, i fade af 50— 150 kg’s vegt; sp. v. 3.5. Det er uopløseligt i vand og brænder med blaalig farve under sterk lugt af hvidløg og svovlsyrling. Det anvendtes før i tiden som malerfarve og i kattuntrykkerierne samt til fyrverkerisager (hvid ild). Pinkolør er kromsurt tinoksydul (SnCrO4); det danner et rød- violet pulver, der anvendes, som olje- og vandfarve foruden til mørke- violet og rosafarvet glasur paa porcellæn. b) Organiske røde farver: Krapp. Krapp er den flere centimeter lange og 1 cm tykke, chokoladebrune rod af krappplanten (ruføa tinetorum L.}. Den kom i handelen dels hel dels malet og dannede indtil for 30 aar siden et meget skattet farve- materiale særlig til farvning af høirøde tøier (tyrkiskrødt) og til udvin- ding af brune farver. Krapproden indeholder flere glueosider, særlig ruberythrinsyre, hvoraf der ved gjæring eller fortyndede syrers indvirkning dannes ali- zarin og purpurin. I den malte krapprod er der ca. 1 % farvestof. Nu fremstilles imidlertid disse farvestoffer kunstig af stenkultjærens anthracen i saadanne masser, at krappdyrkningen fuldstændig er op- hørt. I 1869 produceredes der saaledes 70,000 t krapp, medens der nu istedet herfor fabrikeres 25,000 t alizarinpasta. Rødtræ. (Fernambuktræ eller egte rød brasiltræ, pernambueo wood, bois de Fernambouc). Dette er forskjellige caesalpinia-axter særlig c. echinata Lam. fra Sydamerika. Kun kjerneveden, der kommer i handelen i stykker af 20—50 ems, tykkelse befriet for splinten, indeholder farvestof. Fernam- buktræ har mørk, gulrød farve, er tyngre end vand og kan let poleres. Lugt og smag er lidt sødagtig; det giver vand en rød farve, idet farve- stoffet bras i lin, der bliver rødt med alkalier, udtrækkes. Rødtræ be- nyttes i farverierne og sælges i hele stykker, opraspet eller malet. Den bedste sort kommer fra Brasilien under navn af Fernambuktræ. Det indiske Brasil- eller Sa^antræ faaes fra Ostindien.