Lidt Om Min Forskning Paa Carlsberg Laboratorium

138 FREM’S AARBOG løse Generationer Aar ud og Aar ind kun danner rent vegetative Celler. Øl-Overgær- arterne er de ældste, de har været i Kul- tur i Aarhundreder, og netop blandt disse Gærarter finder vi dog de kraftigste Spore- dannere. Man kunde her tværtimod have ventet, at den i saa lange Tidsrum uaf- brudt fortsatte Knopskydning tilsidst vilde have fortrængt Sporedannelsen, og dette blev ogsaa i sin Tid af nogle Forskere anset som givet. Da Overgæren fra de engelske Bryggerier anses af alle for at være den ældste, valgte jeg til mine Ana- lyser paa det Omraade særlig Gær der- fra; og saa viste det sig, ogsaa til nogen Overraskelse for mig selv, at jeg deri netop fandt særlig kraftigt sporedannende Arter. Ogsaa andre Kulturgærarter og vilde Gær- arter forholdt sig paa den samme Maade. De blev i over 27 Aar dyrkede paa Carlsberg Laboratorium under saadanne Forhold, at de kun kunde formere sig ved Knopskydning, og bevarede dog deres Evne til Sporedannelse. Hovedresultatet er, at den ensidige Brug og Udvikling af den ene Funktion i de beskrevne Tilfælde ikke har undertrykt den anden, dog er der her Tale om et Antal af Generationer, som langt overstiger det Antal, hvormed vi kan regne hos de højere Planter. Sporedannelsen er dog ikke noget urok- keligt. Naar vi dyrker Gærcellerne for at bringe dem til at udvikle Sporer, sker det ved en Varmegrad, der ligger under Tem- peratur-Maksimum for Sporedannelsen. Som vi har hørt, kan Knopskydningen endnu indtræde ved en Temperatur, der ligger flere Grader over denne Grænse. I de Forsøg, som jeg nu skal omtale, gik jeg ud fra den Ide, at de Celler, som blev avlet i dette højere liggende Varmebælte, altsaa imellem Temperatur-Maksimum for Knopskydningen og Temperatur-Maksimum for Sporedannelsen, maatte forholde sig paa en særegen Maade. Det viste sig da og- saa, at der ved en saadan Dyrkning hur- tig fremkom en Vegetation, som kun i ringe Grad var i Stand til at udvikle Spo- rer, men som under gunstige Forhold dog let blev bragt tilbage til det normale; men idet jeg fortsatte denne Dyrkning igennem en Række Kulturer, hvorved den ene blev indpodet fra den anden, og altsaa talrige Generationer blev avlet ved den høje Tem- peratur, erholdt jeg tilsidst en konstant sporeløs Varietet. Dette fuldstændige Tab af Sporedannelsesevne var ogsaa led- saget af Tab af Hindedannelsesevne, men til Erstatning derfor var Cellernes For- meringsevne ved Knopskydning blevet for- øget. Man var i Begyndelsen tilbøjelig til at forklare mit Forsøg som beroende der- paa, at den sporeløse Form var kommen frem gennem et Udvalg, idet man mente, at der i den Vegetation, med hvilken jeg anstillede mine Eksperimenter, maatte have været en eller flere Celler tilstede, som allerede forinden Forsøgets Begyndelse var uden Evne til at danne Sporer, og at det var deres Afkom, som ved Behand- lingen ved den højere Temperatur havde bredet sig og trængt de normale, spore- givende Celler tilbage. Kort sagt: vi staar her overfor det Grundspørgsmaal, om der i mine Forsøg under Indvirk- ning af ydre Faktorer er Tale om Omdannelse eller kun om en Begun- stigelse, en Udvælgen af visse Cel- ler, der i Forvejen var tilstede, om end i ringe Mængde. De fleste Forskere i vor Tid gaar ikke gærne med til at antage, at nye og fast nedarvelige Karakterer kan fremkaldes ved ydre Faktorers Indvirk- ning. I Undersøgelserne over Variation og Arvelighed er dette Spørgsmaal mere og mere kommet i Forgrunden, og da det er et af de vigtigste paa dette Omraade, har jeg ment, at det fortjente en i Dybden gaaende Behandling. Forsøgene frembyder flere Vanskeligheder, hvis man vil opnaa en virkelig Bevisførelse. Det er ikke nok, at den Vegetation, med hvilken man be- gynder Behandlingen ved den høje Varme- grad, er en Encellekultur med en rig Sporedannelsesevne, og at man ved For- søgets Slutning ender med en Vegetation, som fuldstændig har opgivet Sporedannel- sesevnen. Der stilles tillige den Fordring til Udgangspunktets Celle, at den Vegeta- tion, som den grundlægger, ikke maa inde- holde en eneste Celle uden Evne til at danne Sporer; den maa kort sagt være fuldstændig inde paa Sporedannelsens Bane, for at vi kan slutte, at den spore- løse Vegetation, der ved Forsøgets Slut- ning udvikler sig deraf, virkelig skyldes en Omdannelse. Vi begynder altsaa med sporegivende Celler uden en eneste spore-