Lidt Om Min Forskning Paa Carlsberg Laboratorium

140 FREM’S AARBOG særlige Gæringsforsøg med tilhørende Analyser. Hovedresultatet er, at de to fysiolo- giske Former Over- og Undergær ikke er selvstændige, men at den ene kan udvikle sig af den anden. Almindeligt var det at iagttage, at en eneste Celle grundlagde en Vegetation, hvori der fandtes saavel Over- som Undergærceller og Celler, som indtog et Mellemstadium i den nævnte Henseende. Det er i det foregaaende omtalt, at de egentlige Gærsvampes Forhold til Sukkerarterne er af en overordent- lig fast Natur. I dette Forhold og i de forskellige Kombinationer, det frembyder, har vi derfor udmærkede Arts- og Gruppekarakterer. Jeg fandt, at Hoved- antallet af dem forgærer Rørsukker og Druesukker og en stor Del af dem, om- end langtfra alle, ogsaa Maltsukker. Ølurt og Mæsk indeholder fortrinsvis denne Sukkerart; Bryggerierne og Brænderierne maa derfor søge deres Paasætningsgær i den sidstnævnte Gruppe af Gærarter. Da der var skabt en sikker Metode til Fremstilling af rene Kulturer, og da Ar- bejderne med de rendyrkede Arter rigtig tog fat, fik Spørgsmaalet om deres Be- varelse i levende Tilstand en særlig Betydning saavel i praktisk som i teoretisk Henseende. Efter forskellige Prøver fandt jeg, at en 10 %’s Rørsukkeropløsning eg- ner sig fortrinligt hertil. De allerfleste Ar- ter holder sig levende deri i en lang Række Aar; nogle af mine Arter havde tilbragt over 26 Aar deri, da de sidst blev prøvede, og var fremdeles levende. Efter denne Metode opbevares i Alminde- lighed de talrige Gærarter, hvoraf nutil- dags ethvert gæringsteknisk Laboratorium er i Besiddelse, for med kort Varsel at kunne forsyne Praktikerne med den øn- skede Gær. Vi har saaledes ogsaa paa denne Maade faaet disse Organismer i vor Magt. De staar i vore Skabe opstillede i Rækker hver i sin Kolbe, ofte i Hundrede- vis, rede til hvad Øjeblik det skal være at adlyde vore Befalinger. Til en saadan Opbevaring har jeg ogsaa anvendt en Indtørring af Celler paa Bom- uld i smaa Kolber eller Flasker. Reglen var, at Arterne under disse Omstændig- heder ikke holdt sig levende længere end 1—2 Aar. Dette er ogsaa i Almindelighed alt, hvad der behøves. Metoden har vist sig at være udmærket til lange Forsendel- ser, og ved Hjælp af den er Bryggerier i Asien, Australien og Sydamerika blevet forsynet med rendyrkede Gærarter fra Laboratorierne i Europa. Efterat Rendyrkningen var indført, gik det i Aaringer fremad med Undersøgelser over Gærarternes kemiske og fysiologiske Forhold. Interessen for systematiske Be- skrivelser var skudt helt tilbage; i Almin- delighed brød man sig ikke en Gang om at give de nye Arter særegne Navne. Efterhaanden blev dog deres Antal, dels gennem mine, dels gennem andres Under- søgelser, saa stort, at en stærk Trang til at faa et Overblik over deres systematiske Forhold gjorde sig gældende. I 1904 ud- gav jeg derfor mine systematiske Grund- linier. De foregaaende Undersøgelser drejer sig, som bemærket, om de egentlige Gærsvampe. Disse sammenfattes af mig i en Slægt, hvortil jeg knytter det gamle Navn Saccharomyces. Foruden denne har vi nu 7 andre Slægter. Af hertilhørende Arter er der beskrevet omkring 100. Hos min Forgænger paa det systematiske Om- raade, Reess, findes kun 1 Slægt, og un- der denne beskrives 7 Arter. Det er altsaa en meget betydelig Forøgelse, der har fundet Sted. Foruden de til Familien Saccharomy- cetes hørende Slægter og Arter, findes der flere andre Svampe, som ogsaa fremkalder Alkoholgæring og derfor ligeledes kaldes Alkoholgæringssvampe; hertil hører f. Eks. Slægten Mucor og nogle andre Skimmel- svampe. Flere af disse Svampes kemiske og fysiologiske Forhold har ligeledes væ- ret Genstand for min Forskning, men Hovedvægten blev dog lagt paa Saccharo- myceterne, fordi denne Familie indeholder de for Gæringsindustriens forskellige Gre- ne vigtigste Arter. I mine første Arbejder paa Carlsberg Laboratorium findes flere Meddelelser om Bakterier og deres Virksomheder. Mine Studier paa dette Omraade samler sig senere navnlig om de i vædskende Ekzem (en almindelig Hudsygdom) optrædende Arter og om Eddikesyrebakterierne. Om de sidstnævnte har jeg offentliggjort fire Afhandlinger. Eddikesyrebakterierne er