Lidt Om Min Forskning Paa Carlsberg Laboratorium
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1909
Sider: 16
UDK: 92 H
DE MIKROSKOPISKE VÆSNER.
FRA GÆRINGSVIDENSKABEN.
Lidt om min Forskning paa Carlsberg
Laboratorium.
AF EMIL CHR. HANSEN.
Frem's Aarbog s. 131-141
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
FREM’S AARBOG
udarbejdede jeg en Metode, ved hvilken
jeg blev i Stand til at dyrke hver en-
kelt Celle for sig. Jeg saa da, at Bryg-
gerigæren bestod af et større eller mindre
Antal Arter. Ved under de samme Om-
stændigheder at anstille sammenlignende
Forsøg med dem i Urt fandt jeg, at de
udførte et forskelligt kemisk Arbejde og
gav 01 af forskellig Beskaffenhed, nogle
gav godt 01, andre daarligt 01. Men ogsaa
hos den Gruppe af Arter, som gav godt
01, fandt jeg, at der var Forskel paa de
udskilte Vegetationer og Forskel med
Hensyn til deres Produkt, og dette uagtet
alle disse Arter stemte med Beskrivelsen
af, hvad man hidtil havde kaldt for Øl-
gærarten (Saccharomyces cerevisiæ) og
antaget for at være en systematisk Enhed.
Ved at studere den anden Gruppe af de
udskilte Arter, nemlig den, der gav daar-
ligt 01, kunde jeg ogsaa her paavise, at
der under ethvert af de andre, af
mine Forgængere indførte Artsnavne
(Saccharomyces Pastorianus, S. ellipsoi-
deus osv.) skjultes en større og min-
dre Mangfoldighed, og at der heri-
blandt fandtes typiske Sygdoms-
gærarter, som ene for sig eller sammen-
blandede med en af de gode Ølgærarter,
gav Gæringer, hvis Resultat var, at Øllet
viste Mangler i Henseende til dets Smag,
Lugt, Klarhed og Holdbarhed. Mine For-
søg viste kort sagt, at Aarsagen til nogle
af Øllets hyppige Sygdomme ikke, som
man troede, skyldes Forhold i Urtens
kemiske Sammensætning eller Bakterier,
men visse Celler i Gæren selv. En af
disse Sygdomme havde paa den Tid netop
gjort stor Skade paa Tuborg, en anden
paa Gamle Carlsberg. Paa Grund af
disse Undersøgelser opstillede jeg
da det Princip, at man ogsaa i den
store Praksis skulde føre hver Gæ-
ring med sin rendyrkede, udvalgte
Gærart eller Race, nemlig med den
for vedkommende Fabrikation gun-
stigste.
Man maa i saadanne Forsøg gaa ud fra
en eneste Celle; dette er Betingelsen for
at faa fat paa Arterne og Racerne hver
for sig. En Beskrivelse af de Kunstgreb
og Apparater, som hertil fordres, vilde
føre ind paa Enkeltheder, som paa dette
Sted næppe vilde have tilstrækkelig Inter-
esse, og jeg skal derfor ejheller dvæle
derved. Dyrkningen foregaar hele Tiden i
Urt, som er gjort kimfri ved Kogning. For
at avle den store Portion Paasætningsgær,
som et af Bryggeriets Gæringskar kræver,
sætter man bestandig større og større
Portioner Urt i Gæring, idet man gaar
ud fra Renkulturen i den lille Glaskolbe,
og slutter med 4 Metalkolber, hver rum-
mende 10 Liter og 2/s fyldte med Urt.
Her avles saa megen Gær, at man der-
med kan tage fat i Gæringskælderen selv.
Da jeg i 1883 henvendte mig til J. C.
Jacobsen for at udbede mig Tilladelse
til at anstille Forsøgene i det store i hans
Bryggeri, var jeg selv saa opfyldt af mine
Undersøgelser og saa fast overbevist om
deres Rigtighed og om Rigtigheden af de
dertil knyttede Slutninger, at jeg ikke
kunde forstaa, at han ikke straks gik ind
paa mine Planer. Jacobsen troede navn-
lig ikke, at en Renkultur af een Art alene
var i Stand til at gennemføre hele Gæ-
ringen, ikke blot Hovedgæringen i Gæ-
ringskælderen, men tillige Eftergæringen i
Lagerkælderen. Da Jacobsen ved mine
Forsøg havde overbevist sig om Rigtig-
heden af min Paastand, at man med Gær,
avlet fra een eneste Celle, virkelig kunde
fremstille et godt 01 i den store Drift,
og at dette var Fremtidsvejen, gjorde han
hurtigt Skridtet helt ud og aabnede hele sit
Bryggeri derfor. Den samme Hovedind-
vending, som han rejste, er af og til med
Mellemrum ogsaa fra andre Sider kom-
men op. At en saa radikal Reform maatte
møde Modstand, saavel hos Teoretikerne
som hos Praktikerne, er forøvrigt noget,
der ret beset, følger af sig selv.
Jacobsen var ubestridelig sin Tids be-
rømteste Brygger, og han bidrog ved sin
Autoritet i overordentlig Grad til, at min
Reform i forholdsvis kort Tid vandt Ind-
gang, ikke blot her hjemme, men ogsaa i
Udlandet. Kort efter at jeg havde begyndt
mine Forsøg paa Gamle Carlsberg, over-
førte jeg dem ogsaa paa Ny Carlsberg.
Den nye Reform er nu optagen Verden
over. Fordelene derved bestaar ikke blot
deri, at man opnaar et finere, ensartet
Produkt og kommer bort fra den tidligere
Tids store Usikkerhed og store Tab, men
tillige deri, at der samtidig er gjort et
Skridt fremad i hygiejnisk Henseende.