Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

ofte senere paa Udstillingens store Dage — selv efter danske Forhold særdeles ugun- stigt, og den vedvarende forrygende nord- vestlige Storm med Kulde og Regnbyger gjorde Opholdet i fri Luft og senere i de store u opvarmede Rum til noget af en Taal- modighedsprøve. Som Følge af Stormen udeblev da ogsaa flere af de til Indvielsesfesten indbudte Gæster, hvilket i nogen Grad besværliggjorde Udførelsen af det planlagte Program. Vejrforholdene havde om Eftermiddagen den 17. va?rel saa fortvivlede, at man næsten ikke turde lænke sig Muligheden af, al de kongelige Herskaber efter Tilsagn kunde komme til Stede, men ikke deslo mindre havde Udstillingsbestyrelsen den Glæde Tirs- dag Formiddag Kl. 11 Vi paa Havnepladsen i Aarhus at modtage Kong Frederik og Dron- ning Louise, Kronprinsen og Kronprinsessen med Følge. De til Indvielsesfesten i Solennitetssalen paa Udstillingen indbudte Gæster vare an- modede om at være paa de dem tilkende- givne mimererede Pladser KL IIV2. senest Kl. 11%. Lidt før Kl. 12 lukkedes Dørene til Solennitetssalen, og præcis Kl. 12 ankom de kongelige Gæster til den dem forbeholdte særlige Indgang, hvor de i Kongeværelsel modtoges af Udstillingens Præsident, Vice- præsidenterne, Arkitekten og Udstillings- ran de l, hvorefter de strax gennem hele Solennitetssalens Længde førtes til de for dem bestemte Pladser. Den store, stilfulde, højloftede Hal var fyldt af en Forsamling paa ca. 1500 Men nesker, og da Solen netop brød igennem, frembød Rummel med dets lyse Farver, de mange festligt klædte Damer og uniforme- rede Herrer et Syn, som lydeligt tilkende- gav, at det var en ualmindelig Begivenhed, der havde ladet denne Samling af vort Sam- funds bedste Navne give Møde i Aarhus. Umiddelbart efter, at de kgl. Herskaber havde taget Plads, intonerede Orkestret med kgl. Kapelmester Carl Nielsen som Dirigent den af ham komponerede Kantate, hvis af L. C. Nielsen skrevne Text lød saaledes: FØRSTE AFDELING Kor: Vaartid, Væksttid, Løftelses Tid! Varme er Vindene, frodige Sindene; Évnerne grønnes, og Kræfterne gærer; Livel opvaagner og svulmer af Drift; Skyerne skriver med Skyggernes Skrift. Lærer! Lærer! Lærer! Sætter Skulder til Skulder og bærer! sopran Solo: O blide, løflerigc Vuur, velsign du vore Hverdagskaar, befrugt du vore Kræfter, at gavmild Høsi paa goden Ska ar kan gyldenl følge efter! Kor: Du unge Vaar, du vældige Vaar, din Vilje gennem all levende gaar! Fra Sløv lil Stjaerne, fra Dynd lil Daad din Rylme føder Fornyelsens Raad. Du synger i Blad, i Blomst, i vort Blod, og frydefuldt rejses del mødige Mod og ranker sig ungt af din Overflod. Da styrke vi Gærdet om Danmarks Gaard — Du unge, vældige Vaar! Kor: Viljerne hvisker: spænd os, spænd os! Kræfterne kalder: kend os, kend os! Evnerne raaber: løft os, løft os! Tusindaarsgaaclerne: kløft os, kløft os! Mod Løsning all levende siunder; thi del er Løsningers Under. Hellig er Kraften, den livfremhringende, aldrig hældende af fra sil Maal! Sopran Solo: Hellig, Hellig dens jubelsvingende, virakvældende OfTerskaal! 7* 99