Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Lad det Arbejd’ bære Grøde, gylden Frugt i Skødet frem, bringe Lys og Fesi og Føde til vort Lands de Tusind Hjem, tænde Haabets stærke Bavn, øge Glans om Danmarks dyrebare Navn. Derefter log Udstillingens Præsident Or- det, idet han udtalte, at Udstillingen nu var naaet saa vidt, at de udstillede Genstande havde kunnet prøves og bedømmes al sag- kyndige Dommere; men samtidig havde den ogsaa tilbagelagt den længste Del af sit Liv, saa del var muligt delvis al slaa fast, hvor- ledes den var forløbet, og hvad der var naael. Heldet havde ikke hell begunstiget Ud- stillingen. Vejrel havde lagt Hindringer i Vejen, og del ikke mindst, naar der skulde holdes Fest. De politiske Forhold havde og- saa optaget Folkets Interesse, men ikke desto mindre syntes del godtgjort, at Tan- ken om udenfor Hovedsladen at søge samlet el saa stort Stævne som Landsudstillingen havde været sund og rigtig. Befolkningen havde vist sin Tilslutning ved et Besøg, der langt havde oversteget, hvad man ventede, ligesom Beboerne af Aarhus By og Omegn straks tegnede sig som Abonnenter i et betydeligt større Antal end paaregnet. Det turde herigennem siges at være fastslaaet, at alle Klasser af Befolknin- gen fra alle Landets Egne havde omfattet Udstillingen med Interesse, samt al den over Udstillingen fældede Dom gennemgaaende havde været gunstig, og at den havde svaret lil sit Formaal som Landsudstilling. En Nutidsudstilling burde være det Sled, hvor de forskellige Interesser, der er oppe i Folket, drøftes og varetages, og ogsaa i den Retning havde Landsudstillingen svaret til sit Formaal. Der havde saaledes i Somme- rens Løb værel afholdl en Mængde Møder og Kongresser, blandt hvilke man særlig maatte glædes over den dansk-amerikanske Dag, den 4de Juli, som formede sig lil en Fest, der forhaabenltig vil blive efterfulgt af mange lignende og tjene lil at iæslne Baan- det mellem de udenfor Fædrelandet boende Danske og os. Landsudstillingen og Aarhus By har om end kun for en Sommer — været Midt- punktet for hele Landet og hele Folket. Præsidenten takkede tilslutning alle, der havde støttet Udstillingen og gav Ordet lil Bedømmelseskomitéens Formand, Fabrikant J. Wied, der udtalte, al det vilde have værel naturligt ved denne Lejlig- hed at give en Oversigt over, hvad der fand- tes paa Udstillingen, men da den foruden Produkter af Haandværk og Industri tillige rummede Afdelinger for Landbrug, Fiskeri, Skovbrug, Havebrug, Skolevæsen, Hygiejne, Stats- og kommunale Institutioner m. m., der alt var mødt med smukke, gennemgaa- ende righoldige og lærerige Udstillinger, kunde her kun gives nogle korte Antydnin- ger, der væsentligst drejede sig om Haand- værk og Industri, der, som naturligt, optog den slørsle Del af Udstillingen, og der kunde lier paavises en stor og glædelig Fremgang siden den sidste store Udstilling i Køben- havn i 1888. Formanden udtalte endvidere: Mange af Landets Industrigrene slaar fuldt paa Højde med Udlandets og er Gen- sland for Udførsel, og det samme kan siges om Kunsthaandværket, der er særdeles smukt repræsenteret paa Udstillingen gen- nem Foreningerne for Kunsthaandværk og Skønvirke. I det Hele findes paa Udstillingen en Mængde Industrigrene, der allerede har og som senere vil kunne faa Betydning for Landets Økonomi. Ordningen af Genstandene er som Regel smagfuld og instruktiv. Maskinindustrien — Moderindustri fil al anden Industri — viser en glædelig Frem- gang og Udvikling i de sidste 20 Aar. Denne Afdeling indtager nøjagtig lige saa stort el Areal som paa Udstillingen i 168