Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Møde, som viser, at Havet dog ikke skiller 08. Vi har som Sønner af den fælles Mo- der vore Minder og Flag, som føjer os sam- men. Gid disse Dages Samvær her maa for- øge Baandets Styrke og knylle del nærmere mellem Dem derude og os herhjemme, saa at vi alle, hver paa sil Omvande maa bringe vorl gamle Fædreland Ære.« Den dansk-amerikanske Komités For- mand, Dr. Max Henius, takkede for Hilse- nen og udbragte et Leve for Kongen og Kronprinsen, hvorefter første Vers af Na- tionalsangen blev afsunget. Hilsener i Forbindelse med mit inderlig- ste Ønske om Lykke og Tilfredshed for Dem alle, og mit Haab, at denne Fest maa bidrage til, al der knyttes endnu inder- ligere Baand mellem Danmark og De For- enede Ståler. Med Højagtelse William H. Taft. Til D’Herrer Dr. Max Henius og M. C. Madsen. Denne Hilsen mod loges med stormende Begejstring og efterfulgtes af »Three cheers« for Præsident Taft. Landbrugsbygningen. Tegning af Vald. Andersen. Dr. Henius oplæste derefter paa Engelsk følgende Hilsen fra De Forenede Staters Præsident: Del hvide Hus. Washington. 27. Maj 1909. Mine Herrer! Jeg erfarer gennem (irev Mollke, al De som Repræsentanter for det dansk- amerikanske Selskab i De Forenede Sla- ter er paa Vej til Deres Fædreland for al fejre den amerikanske Republiks Fødsels- dag, den 4. Juli, en Dag, der mindes i alle Lande, som skatter Frihed. Det er mit Ønske, at De vil overbringe Deres Landsmænd, som sammen med Dem tager Del i denne Fest, mine varmeste Dr. Max Henius log derpaa atter Ordet og indledede med en Tak I il Udstillingens Præsident, Borgmester Drechsel, for hans smukke Velkomstord, og lil Udslillingskomi- téen for den Velvillie, den havde vist Stæv- net. Bedre Ramme om delle end den smukke gæstfri Aarhus By og dens herlige Udstil- ling kunde ikke lænkes. Denne dansk-amerikanske Dag skulde forme sig som en Hilsen og Hyldest lil Dan- mark, ikke blot fra de Dansk-Amerikanere, der havde kunnet komme til Stævnet, men fra de Tusinder derovre, som var nærvæ- rende i Tanken. Den var kun et naturligt Udtryk for Følelser og Længsler, der altid 184