Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

land med velbyggede Huse og fulde Lader. Den danske Farmer har ikke alene hævdel sin Plads mellem alle de fremmede Natio- ner, men Amerikas paalidelige Slalislik vi- ser, at 80 c/o af Danskerne ejer deres egen Jord kvit og frit, hvad ingen anden Nation Forfatteren Carl Hansen. paa langt nær har naael frem lil. — Derfor har vi Ret lil ai være stolt af den danske Farmer i Amerika. Direktør Carl Antonsen, Chicago, holdt nu el Foredrag om »Dansk-Amerikaneren i Byerne« og paapegede her det naturlige i, at den danske Haandværker, Arbejder eller Handelsmedhjælper, der prøver al bryde sig en Bane i de Forenede Slater, fortrinsvis søger til de amerikanske Storbyer. Naar ikke Hovedmængden blev i New York, var det vel nærmest fordi, at der lander alle, — Tusinder af alle Nationer ved ikke, hvor- hen de skal gaa, Tusinder kan ikke gaa videre. Del store, rummelige Ve- sten vinker, og det er sikkert en lykkelig Stjerne, der har ledet saa mange Landsmænd lil de vestlige Byer, hvor de gennem- gaaende I rives og har det godt. Dansk-Amerikaneren i Byerne maa som Regel føre en haard Kamp for al vinde Fodfæste, thi selv om der i Amerika er Chan- cer, som Dansken næppe finder hjemme, saa er der ogsaa Vanske- ligheder, som den, der ikke har kendt dem, ikke kan danne sig noget Begreb om. Del gælder om at lage fat fra neden af og saa efterhaanden klatre højere op ad Stigen. Ikke altid er den at mis- unde, der har Slægtninge eller Venner at støtte sig til, men bedst er som Regel den stillet, der straks lærer at stole paa sig selv og lurer Amerikaneren hans »I will« af. Den danske Haandværker eller Arbejder har imidlertid lært sit Fag hjempie, han kan noget, der- for hævder han sig saa smukt derovre. Der findes vel Dansk- Amerikanere, der ikke vandt Fodfæste, men det var sikkert ikke Amerikas Skyld. Dansk-Amerikanerne i Byerne er gen- nemgaaende et lykkeligt Folkefærd, — ikke mange meget rige, heller ikke mange megel fattige. Og al de bevarer Kærligheden til Hjemlandet og Modersmaalet, derom vidner de mange danske Blade, de mange danske Foreninger, de mange danske Menigheder. Mange af disse Foreninger er rent selskabe-