Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Forfatter: J. BERGSØE

År: 1909

Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET

Sted: AARHUS

Sider: 94

UDK: 91 (489) (064)

VED

J. BERGSØE

POSTINSPEKTØR

LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Forinden Andragendet indgaves til Re- geringen var det imidlertid nødvendigt, al der meddeltes dette en Anbefaling fra Fæl- lesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, men her stødte man paa en uforudset Vanskelighed, frembragt ved den i Andragendet anførte Betragtning om det gavnlige i, at det en Gang forsøgtes, om der ikke udenfor København kunde ske en Samling af Landets Kræfter. Den Passus i Andragendet, som vakte Fællesrepræsenta- tionens Uvilje, indeholdes i Linierne 35- 49 Side 5. Af den Korrespondance, som i denne An- ledning fandt Sted mellem Fællesrepræsen- tationens Forretnings udvalg og Udstillings- udvalget, skal kun anføres dettes nærmere Motivering af det ovenanførte Syn paa Sa- gen. Den lød saaledes: »Gaars Dato har Fællesrepræsentationens Forretningsudvalg udtalt, at det i og for sig vil være fuldstændig beredt til at støtte et saadant Andragende, men samtidig henledet vor Opmærksomhed paa, at den i vort An- dragendes 3die Stykke indeholdte Motivering vil gøre det meget vanskeligt for Forret- ningsudvalget at give Andragendet sin An- befaling, idet Udstillingen i det nævnte Af- snit af Andragendet motiveres med, »at Ho- vedstadens Størrelse er en Fare for Landets Udvikling«. I Anledning heraf tillade vi os at udtale, at det har været langt fra vor Tanke at ville begrunde vort Andragende med, at en even- tuel Udstilling her i Byen skulde sigte til at forringe Københavns Betydning som Ho- vedstad eller til, som det siges i en anden Forbindelse i Udvalgets Svar, at hemme Hovedstadens Væxl og Indflydelse. Men vi mene heller ikke, at en saadan Begrundelse findes udtalt i vort Andragende. I det om- talte Afsnit af Andragendet siges det kun, at der er en Fare for, al den Ulighed, der er i Forholdet mellem Hovedstaden paa den ene Side og det øvrige Land paa den anden..... skal fæstne sig og vedvare uforandret og at dette bør søges undgaaet derved, at man sø- ger udenfor København at danne nye Midt- punkter saavel for Næringslivet som for det aandelige Liv. Den Tanke, som heri — maaske noget for kort — er udtrykt, er den, at den omtalte Ulighed bør søges fjærnet netop ikke derved, at Hovedstaden — eller dens Indflydelse som Hovedstad — skulde blive mindre, men derved, at Landet uden- for København — eventuelt ved en Dan- nelse af nye Midtpunkter — højnes og ud- vikles. En saadan Udvikling mene vi be- stemt kun kan være til Gavn for Køben- havn og netop til Fremme af Byens Betyd- ning som Hovedstad. København er jo, saa- vel i Størrelse som i mange andre Hen- seender, de andre Byer saa langt overlegen, at en Tanke om, at nogen anden By her i Landet skulde træde i et direkte Konkur- renceforhold til den, altid vil ligge fjærnt. Dette, er maaske ogsaa Grunden til, at vi ikke have tænkt os, at en nærmere Begrun- delse af denne Del af vort Andragende var nødvendig. Idel vi bringe Forretningsudvalget vor bedste Tak, fordi Udvalget i det Hele har villet slutte sig med saamegen Varme, som Udvalgets Svar iøvrigl udtrykker, til vor Tanke om en Udstilling her i Byen, lillade vi os al haabe, at Udvalget efter vor foran- staaende nærmere Redegjørelse af det paa- gjældende Punkt i vort Andragende vil kunne give dette sin Anbefaling«. Delle Svar bevirkede, at der hos Fælles- repræsentationen skete et Omslag i Stemnin- gen, som gav sig Udslag i en Anbefaling, hvor det om den projecterede Landsudstil- ling bl. a. siges: »at Fællesrepræsentationens Forretnings- udvalg — efter at have overbevist sig om, at Tanken med Udstillingen er at samle Er- hvervsdrivende fra alle Landets Dele, Ho- vedstaden og Provinserne, til et nationalt Stævne, hvis Formaal er til fælles Gavn at 7