Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Sommer gennemsnitlig indtræffer 13 Dage med en Temperatur af 3 0 over det normale. Samtidig med den lave Termometerstand var Skymængden stor og Vejret ualminde- ligt blæsende, paa enkelte Dage, som f. Eks. paa Aabningsdagen og ved Bedømmelses- festen, komplet Storm, hvortil kom, at Ned- børen i Maj Maaned var 25 % større end ellers og i August Maaned det dobbelte af Normalen. Og netop de sløre og for Udstil- lingen særlig viglige Dage, som f. Eks. Aab- ningsdagen, Pressedagen, den store Afholds- demonstrationsdag og Præmieuddelingsda- gen, fejredes af Vejret med haarde Storme og ustandselige Regnskyl, hvoraf bl. a. fulgte, al der af 30,000 anmeldte Afholdsfolk kun indfandt sig 5 å 6000, hvorhos Besøget paa de forannævnte andre Festdage kun var ganske minimalt. Udstillingen var da for- fulgt af et vistnok enestaaende Vejruheld, der for et Foretagende som en stor Udstil- ling er af vidtrækkende Betydning, dels fordi Rejselysten i daarligt Vejr svækkes, dels fordi Opholdet paa Udstillingen indskræn- kes lil det allernødvendigste. Som bekendt havde Udstillingsledelsen bøjet sig for Kunstens Krav og ladet Arki- tekten have frie Hænder i ualmindelig Grad, men netop dette prægede kunstnerisk set Landsudstillingen, som derved blev gennem- ført i ren og ensartet Stil; Udstillerne samt alle Lejesøgende og Andre maatte under- kaste sig Rosens Censur, saafremt de vilde have med Udstillingen at gøre. Som Eksem- pel paa, hvorledes han gennemførte den kunstneriske Ensartethed, skal nævnes, at selv en Detaille som Knapperne lil Opsyns- mændenes Uniformer ikke maatte bero paa en Tilfældighed, men tegnedes af ham selv. Udstillingskyndige Folk fra Ind- og Ud- land fremhævede da ogsaa jævnligt, at de havde set mange Udstillinger i Ver- den, baade større og interessantere og mere imponerende, men ingen, som i Henseende til Renhed, Linjer, Farver og Detailler kunde maale sig med Landsudstillingen i Aarhus 1909. Givel tør del da siges at være, al Lands- udstillingen som Udstilling betragtet var Danmark værdig, ligesom dens Forløb i den Tid, den var aaben, var lil Ære for vort Land, og der bliver da kun tilbage at faa Vished for, hvilken Betydning man kan til- lægge Udstillingens Underskud, og navnlig, om selve Udstillingens Afholdelse ikke lil- fulde har opvejet dette. Underskudet ramte udelukkende Aarhus By og dækkedes af Byens Borgere; men her maa man da først lage i Betragtning, at der i et Par for Lan- det iøvrigt uheldige Aar ved Udstillingen omsattes flere Millioner Kroner i Aarhus. Allerede dette Forhold maa i høj Grad tale lil Gunst for Udstillingen i pekuniær Hen- seende, og tager man i Betragtning, hvilke Fordele denne indirekte har bragt, tør man vistnok anse det for ret givet, at den i Virkeligheden ikke var for dyrt købt, selv med Tabet af 75 % af Garantikapitalen, hvoraf en stor Del faldt paa Foretagender, som end ikke har mærket det. Skulde nogen mene, at Udbetalingen af denne Sum skulde have bragt de paagæl- dende Garanter i økonomiske Vanskelighe- der, behøver man kun at kaste Blikket paa Fortegnelsen over dem for al se, at herom har der overhovedet ikke kunnet være Tale. Den fra 1888 bekendte og paa Udstillings- omraadet særlig kyndige Professor C. Nyrop har i Salmonsens Konversationsleksikon i Omtale af danske Udstillinger i det sidste Decennium udtalt, at den i Aarhus i 1909 aabnede store og skønne Landsudstilling indtager en særlig Plads blandt disse, og idet Udstillingen gaar over i Historien med Be- tegnelsen den »store og skønne«, synes denne yderligere al fastslaa, at Maalet med selve Udstillingen virkelig blev naaet, og at dens Forløb var Landet og Byen, som fostrede den, lil Ære. Fra enkelte Sider syntes man en kort Tid efter dens Ophør at have glemt 263