Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

lernes Historie! Thi nu blev der lagel fal paa at bringe System i Undervisningen med det Maal for Øje, al Eleven ikke alene skal arbejde med Haanden, men ogsaa med Aanden — at udvikle hans aandelige Evner til sikker og klar Tænk- ning. Undervisningen paa Skolerne skulde der- for falde i 2 Dele: en mundtlig Del, ved hvilken Læreren gennemgaar SlofTel og eksaminerer deri og en Tegneøvelse, ved hvilken Eleven lø- ser en Række Opgaver, der slutter sig til det gennemgaaede Pensum. Det er naturligt, at dette System lil at be- gynde med vakle Modsland og vel navnlig blandt de ældre, for hvem den sirlige Tegning var Nr. 1, Forstaaelsen Nr. 2. Men Professor Andersen har aldrig tabt sil Maal af Sigte, men kæmpet derfor med en Udholdenhed, der sikkert ogsaa vil bringe Sejr over hele Linien. Nu taler vi ikke mer om »geometrisk Teg- ning« — thi Faget hedder »Geometri«, og vi søger at komme bort fra det forfærdelige »ste- reometriske Tegning« og laler om »Projektions- lære«. Denne Skiften mellem mundtlig Undervisning og Tegneundervisning giver en Friskhed i Ar- bejdet, som er af den største Betydning. Efter en lang og trætiende Arbejdsdag stod Eleverne i et Par Timer lænet over Tegnebrædlet, maaske med en brændende Gaslampe lige over Hovedet, og stirrede sig søvnige og trætte paa det hvide Tegnepapir. Nu lader Læreren maaske midt i Undervisningstiden Eleverne pakke Tegnesa- gerne lil Side og saa følger der en rask og livlig Undervisning med Eksamination ved Væglavlen. Del bringer Liv og Afveksling og Eleverne glem- mer ganske deres Træthed. Men denne Undervisningsform stiller store Krav til Lærerne. Thi Undervisningen paa de tekniske Skoler kan ikke ledes efter samme Principper som paa andre Skoler, hvor der kan kræves Hjemmearbejde af Eleverne. Hvad den tekniske Skoles Elev skal lære, skal han have i Undervisningstiden. Derfor maa Stoffet særligt lægges tilrette for ham. Ogsaa paa dette Punkt er Staten traadt hjælpende til ved at henlægge Kursus for Tegnelæren under Prof. Andersens Ledelse. Derved er der opnaaet en Ensartethed i Læreruddannelsen, som er af den største Be- tydning for Skolerne. Men Prof. Andersen stopper ikke op ved den elementære Undervisning. Systemet med mundt- lig Undervisning skal føres igennem lil Enden. »Fagtegningen« skal afløses af »Fag-Undervis- ning«, ved hvilken der ikke alene skal gives Eleven Færdighed i al kunne tegne, men tillige Kendskab lil hans Fag. Det er jo dog naturligt, al Lærlingen lærer noget lil del Materiale at kende, som han har mellem Hænder fra Mor- gen lil Aften. Derved vil han kunne faa Svar paa mangt et »hvorfor«, som han maaske ellers forgæves vil stille. Men for en Mængde Haandværksfag er det ikke nok at have Kendskab lil Materialet for al kunne vælge det gode og vrage del slette. Der er en Viden, der er af langt større Betydning — Evnen lil al kunne skelne mellem smukt og grimt. Dette kræver en Udvikling af Smagen, som maaske vanskelig naas paa Skolerne. Men man kan faa Elevernes Øjne lukket op for mangl og meget, som de maaske hidtil ikke har set, og man kan først og fremmest give dem Respekt for deres Fag — den Respekt, som desværre saa ofte savnes. Saaledes som del her er skitseret er Udvik- lingen foregaaet, hvad den rent faglige Uddan- nelse angaar. Men der er i de senere Aar be- gyndt en Bevægelse, der gaar ud paa tillige al knytte en mere almendannende Undervisning lil Skolernes Virksomhed — ved gennem Foredrag at søge Mennesket udviklet. Vi befinder os endnu paa Forsøgsstadiet, men jeg nærer ikke Tvivl om, at Forsøgene overall er faldel saaledes ud, at ogsaa denne Side af Uddannelsen vil blive el fast Led i Skolernes Undervisning, der natur- ligvis aldrig maa labe Hovedmaalet — den fag- lige Uddannelse — af Syne. Der er vel Skep- tikere, der ryster paa Hovedet og udbryder, al nu er Skolerne ved at køre løbsk, at nu er de ude i det blaa — og hvad de ellers kan finde paa at sige. Vi kan vist lade Skeptikerne beholde deres Tvivl — jeg tror, Vejen er rigtig og om andre 20 Aar kan vi tales ved. Den Udvikling, der her er skitseret, gælder navnlig Aftenskolerne. Det er naturligt at tage dem først, fordi de er Grundpillerne i de tek- niske Skoler. Paa Basis af dem er Dagsskolerne vokset frem for Elever, der maatte ønske en videregaaende Uddannelse. Udviklingen inden- for disse Skoler har ikke været af saa gennem- gribende Natur som i Aftenskolerne. Naturlig- vis er der sket Ændringer i Undervisningspla- nerne, nye Fag er kommet lil og her — ligesom i Aftenskolerne — har man i de senere Aar søgi at knytte en mere almendannende Undervisning lil den rent tekniske. Hvad endelig Skolernes rent ydre Liv angaar, da skal det nævnes, at de i vor Sammenslutnin- gernes Tid ogsaa har deres »Organisation«.