Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

 IV VILLADS CHRISTENSEN 190 og Dybet, og hvorledes den var skikket. Desligeste at kende, hvorledes Landene dagedes op og lode dem til Syne udi Søen, og hvorledes de havde deres Strækkelse, og hvor langt de vare adskilt fra hverandre«. Men dette agtes nu ikke mere, og derfor er der saa faa forstandige og forfarne Styrmænd. De fleste af dem ved bedre, »hvad der staar skrevet udi Brædtspil og paa Tærningen, og hvorledes det gaar til iblandt et løst Selskab med Fraadseri og Drukkenskab, Sværgen og Banden, Kiv og Trætte og al anden Utugt, end han ved, hvad der staar skrevet udi Søkarterne«. En Skibsstyrmand burde kunne baade læse og skrive og fremfor alt være ædruelig, medens nu, desværre, den meste Del af Styrmændene undertiden drikker dem drukne og galne og kommer i sidste Time om Bord, naar man skal gaa til Sejls, og kan ikke bruge deres Forstand i to eller tre Dage. Naar der er Lods om Bord, bør ogsaa Lodsmanden tage sig i vare for Ølkanden, indtil Skibet er bjærget, men mere bekymre sig om, at Anker, Tov og Lodline er i Orden. Men Skipperen paa sin Side maa heller ikke lyve for ham, men bør give ham sandfærdig Besked om, hvor dybt Skibet stikker. Efter disse Formaninger faar man jo nok Indtryk af, at Sømands- standen kunde trænge til lidt Opdragelse. De samme Beklagelser findes dog ogsaa i de hollandske Lodsbøger og er altsaa ikke særlig møntede paa de danske Sømænd, selv om Forholdene vel i den Henseende har været temmelig ens overalt. Den danske Søbog indeholder da ogsaa en Del Vejledning i Naviga- tion med Afbildninger af Maanetavle, Stjerneur, Jakobsstav (se S. 185), Kvadrant m. m. Men dens Hovedindhold er Sejladsforskrifterne, der omfatter de vesteuropæiske Farvande fra Gibraltarstrædet og nordpaa, Irlands og Storbritaniens Kyster, Færøerne og Island, Norges Vestkyst op til Trondhjems Fjord, Farvandene omkring de danske Kyster og Østersøen op til den Finske Bugt. Det indskærpes baade Styrmænd og andre Skibsmænd at give nøje Agt paa Landene, som de dages op og lade sig til syne. Naar det er godt og klart Vejr, saa synes de høje, og naar det er ondt og uklart Vejr, da synes de lige som de vilde synke ned. Bogen viser selv Vej i den Henseende ved de talrige Landkendinger, som er indføjet i Teksten. JL