i94 VILLADS CHRISTENSEN IV
paa Anholts Rev, paa Falsterbo Rev og i Dragør Strømme. Tønden
ved Trindelen skulde forsynes med en Klokke.
Aaret 1560 var i det hele betydningsfuldt i vor Søfarts Historie.
De mange nye Søtønder var ikke det eneste Vidnesbyrd om den unge
Sttntjolc.
Saabant et Qtifjøk naar bet er "befl fubueß fra eber.
iQaar SnØolf ligger tum fra eber,
117. Landkending af Anholt.
Konge Frederik II.s Interesse for de søfarende. Han begyndte ogsaa
i dette Aar at bygge de første Fyr paa de danske Kyster.
Saakaldte »Blusserier«, Baal antændte paa Stranden, havde vel tid-
ligere været brugt paa Øresundets Kyster til Vejledning for de sejlende,
særlig i Sildefiskeriets travle Tid. Allerede Valdemar Sejr havde for-
ordnet Opsættelsen af et saadant paa Falsterbo og tilladt, at det nød-
vendige Brænde dertil maatte skæres i Riget. Senere nævnes et Blusseri
paa Dragør, som skulde blusse under Høstfiskeriet. Fiskerifartøjerne
maatte selv bekoste disse Blusseriers Vedligeholdelse ved at udrede en
Afgift i Fisk, og denne Afgift var, ligesom Tøndepengene, saa rigelig,
^a\flerßo.
118. Landkending af Falsterbo.
at Staten kunde bortforpagte den med Fordel. Endnu ses paa Falsterbo,
tæt ved Ruinerne af Falsterbohus, en rund Høj af Kul og Aske. Den
betegner formodentlig Pladsen, hvor det gamle Blusseri har staaet.
Men disse Baal tændtes altsaa paa selve Strandbredden. Om virke-
lige Fyr kan der jo først blive Tale, naar der konstrueres saadanne
Indretninger, at Blusset kan bringes til Vejrs og derved blive synligt
i betydelig større Afstand. Det første Skridt til Opførelsen af saadanne
Fyr her i Landet blev gjort ved Udstedelsen af tre Kongebreve d. 8.
Juli 1560 om Indretning af tre Fyr paa Skagen, Anholt og Kulien.