Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238 SOFUS LARSEN N
Grund til at sætte denne Familietradition i Forbindelse med de fra
Rejseberetningen stammende Efterretninger om Christiærn I.s ark-
tiske Togt, som blev udsendt paa den portugisiske Konges Opfor-
dring: det er som Deltagere i dette, Corte-Real og Homem var med
til at opdage Stokfiskelandet; thi nogen selvstændig Ekspedition til disse
Egne har Portugiserne under Kong Affonsos Regering ikke foretaget,
og netop under denne Forudsætning taber ogsaa de Indvendinger, som
er rejste mod Traditionens Rigtighed, deres Vægt.
Ad denne Vej faar vi altsaa at vide, hvem der har forfattet den
ovenfor omtalte Rejseberetning: det maa have været een af disse to
Mænd eller bægge i Forening. Da de nu i Slutningen af 1473, umiddel-
bart efter Hjemkomsten, sejlede til Terceira for at tage Stedet for deres
fremtidige Virksomhed i Øje, har Togtet rimeligvis fundet Sted 1472
—1473, i hvert Fald ikke senere.
En Del af de Stumper af Rejseberetningen, vi paa anden eller tredie
Haand stifter Bekendtskab med, enten i Form af Legender paa Glober
eller som knappe Notitser hos geografiske Forfattere fra det 16. og 17.
Aarh., samler sig om en norsk Skibsfører eller Styrmand (Pilot), der
kaldes Johannes Scolvus (Scolvo), hvis Navn paa hans eget Maal for-
modentlig lød Jon Skolp (□: Nordlandsfar). Tilsyneladende er der en
lille kronologisk Vanskelighed, som staar i Vejen for at sætte Scolvus’s
Bedrift i Forbindelse med Kong Christiærns Togt. Alle Kilder hen-
fører nemlig enstemmigt hans Rejse til 1476. Paa sin Vis kan dette
Aarstal godt være korrekt; thi sikkert er der blevet givet Corte-Real
og Homem en passende Frist til at affatte deres Arbejde, og hvis dette
først blev fuldført i 1476, saa har det ogsaa baaret dette Aarstal, som
ved en let forklarlig Fejltagelse antoges for at gælde det Aar, da selve
Rejsen gik for sig.
Heldigvis stammer næppe alle de Notitser, hvori Scolvus's Navn
forekommer, fra samme Udtog af Rejseberetningen; nogle tilføjer nem-
lig een Biomstændighed, andre en anden, adskillige slet ingen. En en-
kelt er i denne Sammenhæng særlig betydningsfuld, fordi den udtrykke-
lig oplyser, at han var udsendt af Kong Christiærn den 1. Da nu den
portugisiske Indberetning sikkert kun angik eet Togt, og da den tillige
nævnte Scolvus's Navn, saa er det dermed givet, at det Skib, denne