Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

27o SOFUS LARSEN . V svært beværtede. De smukkeste Piger fra Bergen vare til Stede, og vi dansede ordentlig med dem, glade over, at vi endelig vare komne til et Sted, der var efter vor Smag. Til sidst da vi havde drukket tæt og danset nok, slog vi alle Apothekerens Vinduer i Stykker, og drog Om- sorg for, at Kaptajn Christian Frederiksens og alle vores Vaabenmærker bleve indsatte i dem til Erindring«. Efter dette undrer man sig ikke over ved den 30. Juni at støde paa denne lille Falliterklæring: »Hvilede vi en Smule ud efter vore Drikkelag, da vi havde gaaet i en stadig Rus, saa Naturen til sidst nægtede sin Tjeneste, og det ikke var os muligt at drikke mere; vi maatte saaledes gøre en Dyd af Nødvendigheden«. Den i. Juli forlod Kongen Bergen. Paa Grund af Modvind var det ikke let at slippe ud af Havnen, og næste Dag var Skibene formedelst Storm ikke naaet længere end til Hykkelvig, hvor følgende lille Æventyr, efter hvad Sivert Grubbe fortæller, hændte den formummede Maje- stæt: »Da vi ikke kunde komme videre for Modvind, gik Kaptajnen og nogle andre i Land for at kjøbe frisk Smør og Ost i en nærliggende Bondegaard. Da vi kom derhen, var Bonden og hans Hustru til Bryllup i Landsbyen Grimstad, der efter hvad man sagde os laa i Nærheden. Vi sejlede da derhen med vor Baad, og da vi kom der, fandt vi Brud- gommen siddende med sin Brud ved Bordet. De bad os meget høflig om at træde indenfor, og da vi alle vare ens klædte, vilde Kaptajnen sidde nederst, for at man ikke skulde kjende ham. Derpaa kom Skaffe- ren hen til Albert Skeel og mig, der sad øverst, og spurgte, om de maatte følge gammel Sædvane. Dertil svarede vi, at det havde vi intet imod. Han vendte da strax tilbage med lige saa mange Følgesvende, som vi vare i Tal, og hver af dem bar et Sølvbæger. Derpaa drak de os først til paa St. Olafs Minde og derpaa paa den hellige Trefoldigheds. Tredie Omgang drak de os til paa vor naadigste Konges Velgaaende og øn- skede ham en lykkelig Hjemkomst. Hermed fulgte strenge Paalæg om, at disse Skaaler skulde enhver, hvad enten det var Mænd, Koner eller Piger, uden Undskyldning tømme ud tilbunds. Denne gode Skaffer og hans Kammerater trakterede os saa vel, at vi var temmelig fugtige, da vi kom tilbage til Baaden«. Endelig fik Eskadren den 7. Juli gunstig Vind, og nu gik det i flyvende Fart mod de hjemlige danske Strande. Den 12. samme Maaned gik Kongen under dundrende Salut fra Slottet