Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

SOFUS LARSEN V stian var i disse Sager, og hvor nøje han kendte Forholdene: man mær- ker straks, at han selv havde haft Nordhavets Vand under Kølen. Vi kan paa dette Punkt til en vis Grad følge Udviklingen af Handels- forholdene, fordi enhver der ønskede at handle eller drive Fangst paa Nordhavet, enten han var fremmed eller indfødt, maatte have Kon- gens Pas og betale en bestemt Afgift. Der blev ført Bog over de ud- stedte Pas, som Lensmændene saa vidt muligt skulde efterse; og for at holde Øje med de fremmede (Englændere og Hollændere), der var meget utilbøjelige til at anerkende Kongens Højhedsret, udsendtes undertiden større Ekspeditioner, saaledes 1615 en Eskadre paa fem Skibe under Gabriel Kruse til Grønland (Spitsbergen) for at opbringe dem, der fiskede uden Pas og tvinge dem til at betale Afgiften. I alt væsent- ligt var dog Kontrollen med de fremmede Fangstfartøjer virkningsløs. Ogsaa de diplomatiske Spørgsmaal, der knyttede sig til Nordhavs- handelen og Fiskeriet, fulgte Kongen stadig med et vaagent Øje. Sver- rigs Overgreb lykkedes det at tilbagevise ved Freden i Knærød; men det politiske Standpunkt, han havde taget i Arv fra Fortiden, og som han forfægtede med sejg Energi: Kronens Eneret til Besejling af Nord- havet, var, i det mindste for den dansk-norske Stat, uigennemførligt og gav Anledning til idelige Forviklinger navnlig med England, der først fandt deres Afslutning ved Traktaten af 1621. Det var sikkert dette uudtømmelige Stridsspørgsmål i Forbindelse med Frygten for, at andre Magter skulde komme ham i Forkøbet og tiltage sig Rettigheder paa hans Bekostning, der foranledigede Kongen til i Aaret 1605 omsider at gøre et alvorligt Forsøg paa at faa Fodfæste i den gamle grønlandske Koloni. Allerede i Aarene 1585—87 var den berømte Opdagelsesrejsende John Davis landet paa Vestkysten, og selv om hidtil ingen fremmede havde sat sig fast der, maatte det dog anses for risikabelt i saadanne Sager at lade Tilfældet raade. Efter saa mange forgæves Anstrengelser i det nærmest foregaaende Aarhundrede skulde det denne Gang endelig lykkes at genfinde Vejen til den gamle nordiske Koloni; men alligevel blev Resultatet en Skuf- felse. Det Grønland, som nu aabnede sine kolde, isfyldte Fjorde for de danske Skibe, svarede slet ikke til det frodige nordiske Paradis, man i sine højtspændte Forventninger havde drømt om.