Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274 SOFUS LARSEN N
Knight. Der synes ikke at have hersket noget godt Forhold mellem
Lindenow og Togtets Chef; formodentlig var den danske Adelsmand
ikke tilfreds med at skulle staa under fremmed Kommando. Den 2.
Maj afgik Skibene fra København, løb ind til Flekkerø for at indtage
Vand og Brændsel, sejlede mellem Ørkenøerne og Shetlandsøerne og
satte dernæst Kursen mod Davisstrædet. Hall søgte op i Strædet i For-
ventning om, naar han var kommen langt nok Nord paa, at blive klar
af Isen, hvad der ogsaa viste sig at være fuldkommen rigtigt. I en tyk
Taage kom Skibene fra hverandre; da de atter mødtes, gik Lindenow
og hans Styrmand Peder Kieldsen, der synes at have været den egent-
lige Urostifter, over i Trost og anmodede indtrængende Hall om at
overlade dem et Søkort og give dem de nødvendige Kursanvisninger
for det Tilfælde, at Skibene atter ved stormfuldt Vejr blev skilte fra
hverandre. Hall, som havde grundet Mistanke om, at de ved given Lej-
lighed vilde forlade Eskadren, gav dem ikke destomindre, hvad de øn-
skede mod højtideligt Løfte om at ville holde Trop. Nu løb Skibene
sammen i nogen Tid og mødte megen Is under deres Fremtrængen
mod Nord. Gentagne Gange søgte Lindenow og Kieldsen at bevæge
Cunningham og hans Folk til at vende om, men udrettede intet.
Isfaren synes at have gjort Befalingsmændene paa Løven mer og
mer ængstelige — eller var det muligvis kun et PaaskucK Omsider drejede
de den 11. Juni om Morgenen bort fra de øvrige Skibe i sydøstlig Ret-
ning efter at have løsnet et Signalskud; de andre fortsatte deres Kurs
langs Isen mod N. N. O.
Hovedskylden for denne mislige og illoyale Optræden falder, som
ovenfor bemærket, rimeligvis paa Peder Kieldsen. Naar han og Linde-
now slap saa heldigt fra Affæren, som de gjorde, er Grunden vel den, at
det alligevel lykkedes dem hurtigt at komme klar af Isen og efter adskil-
ligt Besvær naa ind til Land i en Fjord, som de kaldte Kong Christians
Havn, hvis Beliggenhed ikke længer kan bestemmes. Snart efter fandt de
mellem den 62. og 63. Breddegrad en god, isfri Havn, Godske Lindenows
Havn. Der laa de tre Dage og tilbyttede sig store Mængder Pelsværk
og andre Sager fra Eskimoerne. Allerede den 28. Juli var Lindenow
tilbage i Kjøbenhavn, hvor han blev modtaget med Begejstring. Stor
Opsigt vakte især de to Eskimoer, han mod deres Vilje havde bortført.