Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

274 SOFUS LARSEN N Knight. Der synes ikke at have hersket noget godt Forhold mellem Lindenow og Togtets Chef; formodentlig var den danske Adelsmand ikke tilfreds med at skulle staa under fremmed Kommando. Den 2. Maj afgik Skibene fra København, løb ind til Flekkerø for at indtage Vand og Brændsel, sejlede mellem Ørkenøerne og Shetlandsøerne og satte dernæst Kursen mod Davisstrædet. Hall søgte op i Strædet i For- ventning om, naar han var kommen langt nok Nord paa, at blive klar af Isen, hvad der ogsaa viste sig at være fuldkommen rigtigt. I en tyk Taage kom Skibene fra hverandre; da de atter mødtes, gik Lindenow og hans Styrmand Peder Kieldsen, der synes at have været den egent- lige Urostifter, over i Trost og anmodede indtrængende Hall om at overlade dem et Søkort og give dem de nødvendige Kursanvisninger for det Tilfælde, at Skibene atter ved stormfuldt Vejr blev skilte fra hverandre. Hall, som havde grundet Mistanke om, at de ved given Lej- lighed vilde forlade Eskadren, gav dem ikke destomindre, hvad de øn- skede mod højtideligt Løfte om at ville holde Trop. Nu løb Skibene sammen i nogen Tid og mødte megen Is under deres Fremtrængen mod Nord. Gentagne Gange søgte Lindenow og Kieldsen at bevæge Cunningham og hans Folk til at vende om, men udrettede intet. Isfaren synes at have gjort Befalingsmændene paa Løven mer og mer ængstelige — eller var det muligvis kun et PaaskucK Omsider drejede de den 11. Juni om Morgenen bort fra de øvrige Skibe i sydøstlig Ret- ning efter at have løsnet et Signalskud; de andre fortsatte deres Kurs langs Isen mod N. N. O. Hovedskylden for denne mislige og illoyale Optræden falder, som ovenfor bemærket, rimeligvis paa Peder Kieldsen. Naar han og Linde- now slap saa heldigt fra Affæren, som de gjorde, er Grunden vel den, at det alligevel lykkedes dem hurtigt at komme klar af Isen og efter adskil- ligt Besvær naa ind til Land i en Fjord, som de kaldte Kong Christians Havn, hvis Beliggenhed ikke længer kan bestemmes. Snart efter fandt de mellem den 62. og 63. Breddegrad en god, isfri Havn, Godske Lindenows Havn. Der laa de tre Dage og tilbyttede sig store Mængder Pelsværk og andre Sager fra Eskimoerne. Allerede den 28. Juli var Lindenow tilbage i Kjøbenhavn, hvor han blev modtaget med Begejstring. Stor Opsigt vakte især de to Eskimoer, han mod deres Vilje havde bortført.