Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 295 Denne heldige Rejse gav Anledning til, at der i Holland i de nær- meste Aar oprettedes en hel Del Handelskompagnier, som udsendte ad- skillige Ekspeditioner til Østen. Den indbyrdes Konkurrence mellem disse drev imidlertid hurtigt de asiatiske Krydderipriser i Vejret og gjorde det vanskeligt for Skibene at faa tilstrækkelige Mængder af den kostbare Last. Det var væsentlig denne Omstændighed, der foranle- digede en Sammenslutning af Kompagnierne, som den 26. Marts 1602 fik Generalstaternes Oktroi paa Eneret til den ostindiske Handel. Et lignende Selskab var nogle Aar i Forvejen blevet dannet i Eng- land. Ved Patent af 1. Januar 1600 havde Dronning Elisabeth tilsagt det sin Beskyttelse, og 1601 afgik den første Flotille paa fem Skibe fra Wool- wich. Ligesom Hollænderne søgte Englænderne direkte til Sundaøerne; men ogsaa de havde Vanskelighed ved at faa Varer nok til rimelige Priser. Kun ved at kapre et stort, rigt ladet portugisisk Fartøj lykkedes det dem at skaffe sig tilstrækkelig Last. Efter en meget stormfuld og yderst æventyrlig Rejse naaede Skibene hjem med deres rige Ladning. Dette og de nærmest paafølgende Togter gjorde det klart for Englæn- derne, at de paa Sundaøerne maatte være forberedte paa at møde baade Portugisere og Hollændere som hensynsløse Konkurrenter; særlig med disse sidste var det kommet til forbitrede Kampe. De foretrak derfor efterhaanden at søge andet Steds hen, og fra 1608 lykkedes det dem at vinde Indpas i Forindien. Naturligvis er Efterretningen om disse to Nationers æventyrlige Far- ter til Handelens Eldorado i Østen hurtigt naaet til Norden. Dels havde danske og norske Søfolk gjort Tjeneste paa flere af Ekspeditionerne, dels havde Hollænderne offentliggjort nøjagtige, rigt illustrerede Skil- dringer af de første Rejser, som ogsaa fandt Vej herop. Virkeligt Kend- skab til Forholdene i det fjerne Østen havde dog, som det senere viste sig, dengang ingen dansk Købmand; desuden manglede vor Handels- stand, der endnu var Reconvalescent efter Hansetidens Misere, det, som Hollands og Englands i saa rigt Maal raadede over: Kapital og dristigt Initiativ, der ikke lader sig afskrække af Uheld eller Tab, før Chancen er prøvet til Bunds. Derfor er det ganske naturligt og for- staaeligt, at de, der rejste Sagen her hjemme og ved at vække Kongens Interesse for Foretagendet virkelig fik sat den i Gang, var nederlandske