Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

298 SOFUS LAF S EN V Købmænd, og blandt dem har uden Tvivl Roland Crappé spillet en fremtrædende Rolle. Af hans Fortid kender vi kun det flygtige Skygge- rids, han selv har tegnet: Han var en selfmade Mand, der stammede fra en fattig hollandsk Slægt; som ganske ungt Menneske var han gaaet til Søs, havde tjent sig op fra Kahytsdreng, fejet Gulv, spulet Dæk og ihærdig anvendt hver ledig Stund paa at tilfredsstille sin Kundskabs- tørst. Det indiske Æventyr havde draget ham »om saa mange andre unge Ærgerrigheder. Derovre var han, sikkert i Kraft af naturlig Til- bøjelighed og Talent, kommet grundigt ind i Østens Handelsforhold og havde gjort adskillige Rejser til Østen, før han vendte sig til Dan- mark for der at prøve sin Lykke. Hvad der bevægede ham til at forlade sit Fædreland og gaa i dansk Tjeneste, ved vi ikke. Sikkert er det, at denne Mand — antagelig i Slutningen af 1615 — vandt Tilslutning for sine Planer hos kjøbenhavnske Storkøbmænd, blandt hvilke flere var Hollændere af Fødsel, og, hvad der under de daværende Forhold betød adskilligt mere, opnaaede Kongens Støtte. Den 17. Marts 1616 udstedtes paa Antvordskov en Oktroi for Sel- skabet, som var dannet efter det hollandske Kompagni's Mønster. Det fik tolv Aars Eneret paa Handelen med de østlige Egne, dog med Udsigt til Fornyelse af Privilegiet. Enhver kunde efter sin Evne tegne sig for Indskud, dog ikke for mindre end 150 Rbd. Ledelsen til- kom ni Direktører eller, som de undertiden med en hollandsk Beteg- nelse kaldes, Bewindhebbers. Hver af disse var pligtig at indskyde mindst 3000 Rbd. i Foretagendet. De skulde aflægge Ed paa at forvalte de be- troede Midler redeligt, og for hvert Togt, som kom i Stand, tilkom der dem 2 % af Ladningens Beløb baade ved Afrejsen og Hjemkom- sten. Til den første Rejse skulde to Skibe udrustes, og en ny Ekspedi- tion ikke afsendes, før i det mindste et af disse Skibe var vendt tilbage; den tredie Eskadre skulde afgaa et Aar efter den anden. Saasnart 15 % ren Gevinst var indgaaet i Kassen, fordeltes et passende Beløb til Parti- cipanterne. For det Tilfælde at fremmede Nationers Skibe voldte Kom- pagniet Skade, tilsagde Kongen det sin Støtte. Mod ligefremme fjendt- lige Angreb havde dets Skibe Ret til at værge sig og beholde de Priser, der gjordes, mod en Afgift til Kongen og Rigens Admiral. Til Gen- gæld for den Beskyttelse, der ydedes det, skulde Kompagniet svare