Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

3oo SOFUS LAFS EN V Ændringer, om hvis Indhold saa godt som ingen sikre Efterretninger foreligger. Foreløbig naaede man ikke længer end til Oktroien. Det synes nemlig at være gaaet yderlig smaat og trevent med Tegning og Indbetaling af de nødvendige Bidrag. Egentlig talt kan man, naar Ok- troien lægges til Grund for Bedømmelsen af Foretagendets Chancer, ikke undre sig derover: Man faar ved Gennemlæsning af disse Bestem- melser et levende Indtryk af, at Skindet parteres, før Bjørnen er skudt: det nævnes ikke med et Ord, hvilke Realiteter Foretagendet byggede paa, om der kunde regnes paa velvillig Imødekommen og mulige Be- gunstigelser fra indfødte Fyrsters Side, eller om det Hele hvilede paa bar Bund. De ulykkelige to Skibe vilde, naar de var naaet over Oce- anet, være henvist udelukkende til egne Kræfter og kunde ikke gøre Regning paa andet end hensynsløs Konkurrence fra andre Magter og muligvis det, der var endnu værre. I 1617 anmoder Kompagniets Bestyrelse Kongen om et Laan paa 25,000 Rbd. Selvfølgelig forlangte han Garantier, men lovede dog i De- cember at forstrække det med 16,000 Rbd., og først i Aaret 1618 kommer der ved hans Indgriben ganske pludselig Fart i Forberedelserne: Den 12. Januar 1618 paalægger han Kansleren Chr. Friis at sørge for »att dy rey- derss (c: Rederne) till den Indianske Seglation bliffuer instigerit att haste med vdredningen«, og nu begynder endelig Bidragene at gaa ind. Kongens egne var langt de betydeligste, men saa godt som alle, der havde noget, blev tvungne til at gaa frivilligt med: Adelen, Embeds- mændene, Universitetsprofessorerne, Købstæderne maatte tegne sig for betydelige Beløb. Naar Bøsseskytten Jon Olafsson i sine Erindringer be- retter, at selv Sypiger »med Glæde« betalte deres Bidrag, er han vist ikke rigtig underrettet. Indskuddenes samlede Sum udgjorde noget over 165,000 Rbd. Aarsagen til Kongens pludselige Hastværk maa vistnok søges i, at der i Mellemtiden var dukket en ny Mand op paa Skuepladsen, en Æventyrer med Lommen fuld af gyldne Løfter og rige Udsigter, hvem det desværre lykkedes at vinde Kong Christians Tillid. Hans Forslag medførte, at den først udsendte Ekspedition fik et helt andet Formaal, end oprindelig paatænkt, og nødte Kongen til at gøre et dybt Greb i sin egen Kasse.