Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 305 efterkomme denne Forpligtelse, bortfaldt i Virkeligheden ikke blot Alli- ancetraktaten, men ogsaa Udsigterne for overhovedet at kunne drive Handel paa Ceylon. Alt afhang altsaa af Boshouwers Paalidelighed. Op- stod der Vanskeligheder med Hensyn til Traktatens Ratificering og Honoreringen af Kongens Krav, kunde det med Sikkerhed siges, at Ekspeditionens Leder vilde komme i en meget mislig Situation, fordi den Styrke og de Pengemidler, han raadede over, var fortvivlet ringe. Om der i saa Tilfælde overhovedet kunde udrettes noget, maatte i første Linie bero paa Anførerens egen diplomatiske Dygtighed og Kon- duite. Man forstaar derfor ikke ret, hvad der bevægede Kongen til at lægge Ledelsen af dette kostbare, risikable og for den danske Handel overmaade vigtige Foretagende i Hænderne paa en ung og ganske uprø- vet Adelsmand, Ove Giedde til Tommerup. Han var dengang kun 24 Aar, havde gjort Tjeneste i Kancelliet, senere virket som Ingeniørofficer i Udlandet og stod i stor Gunst hos Kansleren, Christian Friis til Krage- rup. Maaske har denne sidste Omstændighed spillet en vigtig Rolle; det kan jo ogsaa tænkes, at det farefulde Hverv ikke var synderlig efter- tragtet, saa man maatte tage til Takke med den mest præsentable, der kunde opdrives. Sikkert er det, at Stillingen for Giedde blev en Urias- post, og dertil bidrog i nogen Grad hans egen Personlighed. Udholden- hed, Mod, Redelighed og Iver for at varetage sin Konges Interesse lod han det ikke mangle paa. Men Handel og Søfart var for ham en lukket Bog; hans kantede, egenraadige og selvbevidste Væsen stødte baade høje og lave — de hadede ham af et ærligt Hjærte — og hans sejge Fastholden ved de givne Instrukser, selv da alle Forudsætninger for at kunne gennemføre dem, var bristede, beredte ham den ene Ydmy- gelse efter den anden. Af de bevarede Traktater og den Dagbog, Giedde førte, kan vi for en Del slutte os til hans Instruks. Der omtales desuden et Par Steder et saakaldet Tegnebrev, der synes at have indeholdt Anvisninger for den Kaas, som skulde styres. Alligevel er der jo adskillige dunkle Punk- ter; saaledes er det umuligt at afgøre, hvor langt den kommanderende Admirals Myndighed strakte sig over for det saakaldte brede Raad, i hvilket baade Kompagniets Embedsmænd og Skibenes Officerer havde Sæde. Ogsaa med dettes Medlemmer kom han efterhaanden paa en Danmarks Søfart og Søhandel. 20