Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V DE STORE OPDAGELSER 305
efterkomme denne Forpligtelse, bortfaldt i Virkeligheden ikke blot Alli-
ancetraktaten, men ogsaa Udsigterne for overhovedet at kunne drive
Handel paa Ceylon. Alt afhang altsaa af Boshouwers Paalidelighed. Op-
stod der Vanskeligheder med Hensyn til Traktatens Ratificering og
Honoreringen af Kongens Krav, kunde det med Sikkerhed siges, at
Ekspeditionens Leder vilde komme i en meget mislig Situation, fordi
den Styrke og de Pengemidler, han raadede over, var fortvivlet ringe.
Om der i saa Tilfælde overhovedet kunde udrettes noget, maatte i
første Linie bero paa Anførerens egen diplomatiske Dygtighed og Kon-
duite. Man forstaar derfor ikke ret, hvad der bevægede Kongen til at
lægge Ledelsen af dette kostbare, risikable og for den danske Handel
overmaade vigtige Foretagende i Hænderne paa en ung og ganske uprø-
vet Adelsmand, Ove Giedde til Tommerup. Han var dengang kun 24
Aar, havde gjort Tjeneste i Kancelliet, senere virket som Ingeniørofficer
i Udlandet og stod i stor Gunst hos Kansleren, Christian Friis til Krage-
rup. Maaske har denne sidste Omstændighed spillet en vigtig Rolle;
det kan jo ogsaa tænkes, at det farefulde Hverv ikke var synderlig efter-
tragtet, saa man maatte tage til Takke med den mest præsentable, der
kunde opdrives. Sikkert er det, at Stillingen for Giedde blev en Urias-
post, og dertil bidrog i nogen Grad hans egen Personlighed. Udholden-
hed, Mod, Redelighed og Iver for at varetage sin Konges Interesse lod
han det ikke mangle paa. Men Handel og Søfart var for ham en lukket
Bog; hans kantede, egenraadige og selvbevidste Væsen stødte baade
høje og lave — de hadede ham af et ærligt Hjærte — og hans sejge
Fastholden ved de givne Instrukser, selv da alle Forudsætninger for
at kunne gennemføre dem, var bristede, beredte ham den ene Ydmy-
gelse efter den anden.
Af de bevarede Traktater og den Dagbog, Giedde førte, kan vi for
en Del slutte os til hans Instruks. Der omtales desuden et Par Steder
et saakaldet Tegnebrev, der synes at have indeholdt Anvisninger for
den Kaas, som skulde styres. Alligevel er der jo adskillige dunkle Punk-
ter; saaledes er det umuligt at afgøre, hvor langt den kommanderende
Admirals Myndighed strakte sig over for det saakaldte brede Raad, i
hvilket baade Kompagniets Embedsmænd og Skibenes Officerer havde
Sæde. Ogsaa med dettes Medlemmer kom han efterhaanden paa en
Danmarks Søfart og Søhandel.
20