Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 307 1618 afsejlede fra København, bestod af fire Fartøjer: to af disse, Køben- havn og Christian, var udrustede paa Kompagniets Bekostning, Elefanten, Gieddes Flagskib, og David af Kongen. Den havde, hvad der den- gang ikke var usædvanligt, paa Grund af Sygdom blandt Besætningen samt Ubekendtskab med Kurs og Farvande, en meget langvarig og yderst besværlig Overfart. Formedelst de store Vanskeligheder, man i Datiden havde ved at skaffe frisk Proviant fra Afrikas Kyst under Sej- ladsen, hærgedes Skibsmandskabet frygteligt af Skørbug: mellem 200 og 300, maaske endnu flere, var døde, og Resten nedbrudt af Sygdom, inden Skibene kom til Ceylon. Storme og Uheld af anden Art mødte dem ogsaa i rigeligt Maal lige fra Rejsens Begyndelse. Flotillen naaede dog samlet til de kapverdiske Øer, dengang et yndet Tilholdssted for Sørøverskibe af alle Nationer. Giedde lod en hollandsk »Fløyte«, der fulgte med hertil som Proviantskib, løbe alene forud for at lokke Fri- bytterne frem. Krigspudset lykkedes, tre af dem sejlede frem til An- greb, men blev efter en varm Kamp overmandede; to af Fartøjerne med en ret værdifuld Ladning kapredes og indlemmedes i Flaaden, medens Mandskabet satte det tredie paa Grund ved Kysten, hvor det kort efter kom i Brand. Den hollandske Fløyte hjembragte fra Kap Verde Efter- retninger om Flotillens Tilstand og dette heldige Kup til København. De blev offentliggjorte 1620 i en Piece med Titel: Relation oc wiss Be- rettnmg fra de danske Skibe: Elephanten, David, Christian, Kiøbenhaffn oc lagten Øresund. Omstaaende Faksimile gengiver en Side af den livfulde Beretning om Kampen. Den 18. April 1619 gik Flotillen atter under Sejl til det gode Haabs Forbjerg og kastede den 8. Juli Anker »under Ølandet ved Taffelbayen«, hvor den traf otte engelske Skibe. Sygdommen blandt Besætningen havde nu i den Grad taget Overhaand, at Opholdet her trak længe ud. Telte blev opslaaede paa Land, hvor de haardest medtagne anbragtes, og man gjorde sig de yderste Anstrengelser for at skaffe ferske Levneds- midler og frisk Vand. Giedde forordnede saaledes »at en Kiöbmand med adskillig Kiöbmandskab skulde fare til Landet sin største Flid at anvende, at han af de Sorte Øxen og Forferskning kunde bekomme, endog de Engelske intet havde kunnet bekomme«, men alle Anstren- 20