Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3i4 SOFUS LAFSEN V
striktet paa Koromandel Kysten; allerede tidligere var hans Opmærk-
somhed gennem Crappés Breve blevet henledet paa, at der her aab-
nede sig gunstige Udsigter. Det lille Fyrstendømme, hvor Støttepunktet
for Danmarks ostindiske Handel flere Aarhundreder igennem kom til
at ligge, havde ikke nogen lang Fortid at se tilbage paa. I det fjortende
Aarhundrede dannedes der i Sydindien som Bolværk mod de fra Nord
fremtrængende Muhamedanere et mægtigt Hindurige, Vijayanagar. Dets
Nordgrænse strakte sig fra Masulipatnam i Øst til Goa i Vest, og alle
Hindufyrster i Syden anerkendte dets Hersker som deres Overhoved.
Indre Stridigheder voldte Rigets Fald. De forbundne Sultaner af Bija-
purt Ahmednagar og Golconda, som havde delt Bahmani Sultanens Eje
mellem sig, overfaldt 1565 Vijayanagar Raja'ens Armee paa Sletten ved
Talikota og slog den. Med dette Nederlag var Rigets Skæbne be-
seglet; men paa dets Ruiner rejste sig en Del selvstændige nationale
Fyrstendømmer. Blandt disse var Tanjore paa Koromandel Kysten i
det nuværende Præsidentskab Madras. Dette Fyrstendømme, hvis Her-
skere bar Titlen Naik eller Nayak*), omfattede Cauvery Flodens Delta-
land »Sydindiens Have«, hvor Ris og Kokospalmer trives i yppig Over-
flødighed, og som nu regnes for en af de tættest befolkede Landstræk-
ninger i Sydindien. Ved Mundingen af en af Deltaets Arme laa Lands-
byen Trankebar (paa Tamulisk Tarangambadi o: Brændingsstedet), som
Roland Crappé havde faaet overladt af Naiken til Underhold for sig
og sine Folk.
Allerede i Juli 1620 havde Giedde sendt Skibet København herop for
at indhente nøjere Besked om Forholdene, og 10. September sejlede han
selv med Elefanten fra Ceylon. Til hans øvrige Sorger og Bekymringer
kom nu ogsaa Manglen paa rede Penge, som i høj Grad vanskeliggjorde
den diplomatiske Aktion og Vareindkøbet. Hjemmefra var der kun
medgivet ham et meget beskedent Beløb i rede Penge (31,000 Rbd.),
da man regnede paa den store Sum, Kejseren af Kandy skulde betale
for Hjælpekorpset. Denne Omstændighed satte ham under Opholdet i
Tanjore flere Gange i den pinligste Forlegenhed. Værre endnu var det
dog, at der i Begyndelsen herskede et yderst spændt Forhold mellem
ham og Roland Crappé, hvem han gjorde ansvarlig for Tabet af Jagten
!) Ordet er Sanskrit og betyder Leder, Styrer.