162. Fæstningen Dansborg.
Efter Hofmans Danske Adelsmænd.
3I6 SOFUS LAFSEN V
Øresund og i den Anledning skal have truet med Galge og Hjul. Crappé,
som af velvillige Sjæle i Forvejen var underrettet om Admiralens Hen-
sigter, havde ikke i Sinde at bøje sig for den myndige og hensynsløse
Mand, men satte haardt imod haardt og lagde ham de Sten i Vejen,
som han kunde. Dengang opholdt han sig i Hovedstaden Tanjore, og
først da Giedde paa sin adelige Ære havde givet ham frit Lejde, kom
det en Maaned efter til personlig Forhandling mellem de to Mænd.
Resultatet blev, at Admiralen i Erkendelse af sin vanskelige Stilling i
Principet bøjede sig. Crap-
pé maa allerede ved denne
Lejlighed have faaet Til-
sagn om, at hans Krav, saa
vidt muligt, skulde blive
opfyldte; de var heller ikke
urimelige. Han forlangte
Admiralens udtrykkelige
Erklæring om, at Skylden
for Tabet af Jagten Øre-
sund ikke kunde tilregnes
ham, at Kompagniet for-
pligtedes til at betale ham
selv og det strandede Mandskab deres resterende Sold; endelig at
Visitatoren (den øverste Leder af Kompagniets Sager), som havde vist
sig upaalidelig, skulde fjernes, og han selv overtage denne Post ved
Siden af Direktørstillingen.
Da de to Mænd saaledes var naaet til Forstaaelse, kom der ogsaa
Gang i Gieddes Forhandlinger med Naiken, der viste sig meget vel-
villig stemt over for de danske Ønsker, men tillige lagde ikke ringe di-
plomatiske Ævner og betydelig Snuhed for Dagen. Giedde drog selv
op til Tanjore for personlig at forhandle med Fyrsten. Som Gave med-
bragte han paa Crappés Forslag sit forgyldte Harnisk og sit store Sejer-
værk. Efter meget lange Drøftelser, og efter at forskellige Ændringer i
Henhold til Naikens Ønsker var foretagne i Udkastet, blev Traktaten
endelig underskrevet. Giedde fik Melding derom den 21. November.
Naiken overlod de Danske Landsbyen Trankebar med Toldfrihed i to