Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

3I8 SOFUS LAFSEN V tientia, som ved Kap Verde blev kapret fra Sørøverne. Jagten David var uden Ordre fra Admiralen sejlet hjem, og Arbejdet paa Anlæget af Fæstningen i Distriktet Trincomali helt gaaet i Staa. Over for alle disse Ulykker stod Giedde hjælpeløs. Han gjorde endnu et sidste Forsøg paa at bevæge Kejseren til at opfylde sine traktatmæs- sige Forpligtelser. Det var i Virkeligheden meningsløst; thi selv om Kandyherskeren til Punkt og Prikke holdt, hvad han havde lovet, for- maaede de Danske dog formedelst Mangel paa Penge og Mandskab paa det daværende Tidspunkt aldeles ikke at hævde Stillingen. Erik Grubbe drog, ledsaget af et Par Mand, med Gieddes Brevskab til Kandy, og i tre lange Uger ventede Admiralen forgæves paa Svar. Saa turde han ikke opsætte Hjemrejsen længer. Besætningen paa Elefanten var demo- raliseret og udtyndedes daglig ved Sygdom og Desertion. Det gik heller ikke an længer at tære paa de til Hjemfarten bestemte Forraad; ogsaa Pengene var det ydersi smaat bevendt med. Natten mellem den 31. Maj og i. Juni 1621 lettede derfor Elefanten Anker og satte Kursen mod Kap; København var allerede tidligere afsejlet til Koromandel Kysten, hvor Skibet foreløbigt skulde blive for at indtage Ladning. Hermed var de Danskes Gæsterolle paa Ceylon udspillet. Fra den herlige 0, der af Giedde ved Ankomsten blev hilst som »det for jette Land«, hjemførtes kun Ulykkesbud, skuffede Forhaabninger, en værdi- løs Traktat samt en Del af Davids og Elefantens Ladning. Skylden her- for falder, trods adskillige Fejlgreb fra hans Side, ikke paa Admiralen. Foretagendet blev planlagt ud fra falske Forudsætninger og kunde umuligt gennemføres med den Styrke og de Pengemidler, man fra dansk Side formaaede at ofre derpaa. Elefantens Hjemrejse forløb uden synderlige Æventyr og hurtigere end Udrejsen. »Den 25. August«, bemærker Giedde i sin Dagbog, »saae vi af de sorte Ravne med de hvide Nebbe, som plejer at være Capitis Bonae Spei Tegn«. »Den 29. om Morgenen saae vi Caput Bonae Spei med stor Glæde, og kom den 30. om Eftermiddagen udi Tafelbayen, hvor det Hollandske Skib (som de kort i Forvejen havde mødt i rum Sø) for os laae, som os en ganske Baad fuld af ferske Fisk tilsendte, førend vi endda havde ladet Anker løbe i Grunden«. »Den 12. Septem- ber ginge vi i Herrens Navn derfra til Sejls. Samme Dag, førend jeg af-