Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32O SOFUS LARSEN V
laa hen uden Beboere, et Tilholdssted for talrige forvildede Svin og
Geder, som Søfolkene, der besøgte Stedet, jagede for at skaffe sig frisk
Proviant. Hensigten med Admiralens forcerede Rotur var sikkert at
finde en Plads, hvor hans syge og medtagne Folk kunde hvile ud og
pleje sig — det lod sig altsaa ikke gøre. De raske blev under Kaptaj-
nens Anførsel sendt ud for at fange Fugle og finde Citroner; der voksede
nemlig en Del Citrontræer, som Portugiserne i sin Tid havde plantet,
og allerede dengang var man klar over, at denne Frugt var et godt
Middel mod Skørbug. Da man ikke kunde finde fornøden Teltplads,
gik Elefanten den 12. Oktober igen under Sejl og fik uden videre Oplevel-
ser under Vejs d. 1. Januar 1622 i Dagningen Englands Kyst i Sigte
mellem Lizard og Falmouth. I Skibsraadet blev det bestemt at løbe ind
til Plymouth for at rense Skibet og om muligt rejse et Laan paa nogle
hundrede Daler til Indkøb af fersk Kost til Mandskabet; Pengekassen
var nemlig ganske tom. Det synes at være faldet lidt svært at faa rejst
denne beskedne Sum gennem de engelske Myndigheder, medmindre
Giedde vilde drage til London. »Hvorover vi af en Hamborger Skipper
erlangede paa Hans Maj. Vexel 600 Støkker von Achten*), med hvilke
vi saa næppe tilkom, at vi sex levendes Faar maatte lade iglen fra Skibet
føre, fordi der ikke var Pendinge at betale dem med, endog vi der
aldeles intet bleve skyldige«. Endelig fik Giedde den 25. Januar med Nød
og næppe sit fuldstændig ødelagte Mandskab til igen at vove sig ud
af Havnen og kunde den 6. Februar efter godt otte Maaneders Rejse
lade Ankeret falde paa hjemlig Grund i den norske Havn »Kaabervigen«
(□: Kobbervig paa Østsiden af Karmøen). Der forlod Admiralen Skibet.
»Den 17«, hedder det i hans Dagbog, »kom jeg til Mandal, den 27. til
Bahus og den 4. Martii til’ Kiøbenhavn, hvorfor Guds hellige Navn
være evindeligen Ære«.
Det ostindiske Kompagni eller rettere den ostindiske Handel var
Christian IV.s Øjesten. Selv ofrede han store Summer paa den og
skaanede heller ikke andre. Den ulykkelige Kejserkrig voldte natur-
ligvis ogsaa paa dette Punkt stort Afbræk; men Handelen blev dog
holdt i Gang og har vist ogsaa dækket sig, selv om den ikke gav Over-
’) En dengang meget kurant Mønt, spansk Piaster fra Philip den 2., som galdt 8 Realer. I For-
ordn. af 16. November 1619 sættes den lig med en dansk Rigsdaler in specie å 96 Skilling.