Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
32O SOFUS LARSEN V laa hen uden Beboere, et Tilholdssted for talrige forvildede Svin og Geder, som Søfolkene, der besøgte Stedet, jagede for at skaffe sig frisk Proviant. Hensigten med Admiralens forcerede Rotur var sikkert at finde en Plads, hvor hans syge og medtagne Folk kunde hvile ud og pleje sig — det lod sig altsaa ikke gøre. De raske blev under Kaptaj- nens Anførsel sendt ud for at fange Fugle og finde Citroner; der voksede nemlig en Del Citrontræer, som Portugiserne i sin Tid havde plantet, og allerede dengang var man klar over, at denne Frugt var et godt Middel mod Skørbug. Da man ikke kunde finde fornøden Teltplads, gik Elefanten den 12. Oktober igen under Sejl og fik uden videre Oplevel- ser under Vejs d. 1. Januar 1622 i Dagningen Englands Kyst i Sigte mellem Lizard og Falmouth. I Skibsraadet blev det bestemt at løbe ind til Plymouth for at rense Skibet og om muligt rejse et Laan paa nogle hundrede Daler til Indkøb af fersk Kost til Mandskabet; Pengekassen var nemlig ganske tom. Det synes at være faldet lidt svært at faa rejst denne beskedne Sum gennem de engelske Myndigheder, medmindre Giedde vilde drage til London. »Hvorover vi af en Hamborger Skipper erlangede paa Hans Maj. Vexel 600 Støkker von Achten*), med hvilke vi saa næppe tilkom, at vi sex levendes Faar maatte lade iglen fra Skibet føre, fordi der ikke var Pendinge at betale dem med, endog vi der aldeles intet bleve skyldige«. Endelig fik Giedde den 25. Januar med Nød og næppe sit fuldstændig ødelagte Mandskab til igen at vove sig ud af Havnen og kunde den 6. Februar efter godt otte Maaneders Rejse lade Ankeret falde paa hjemlig Grund i den norske Havn »Kaabervigen« (□: Kobbervig paa Østsiden af Karmøen). Der forlod Admiralen Skibet. »Den 17«, hedder det i hans Dagbog, »kom jeg til Mandal, den 27. til Bahus og den 4. Martii til’ Kiøbenhavn, hvorfor Guds hellige Navn være evindeligen Ære«. Det ostindiske Kompagni eller rettere den ostindiske Handel var Christian IV.s Øjesten. Selv ofrede han store Summer paa den og skaanede heller ikke andre. Den ulykkelige Kejserkrig voldte natur- ligvis ogsaa paa dette Punkt stort Afbræk; men Handelen blev dog holdt i Gang og har vist ogsaa dækket sig, selv om den ikke gav Over- ’) En dengang meget kurant Mønt, spansk Piaster fra Philip den 2., som galdt 8 Realer. I For- ordn. af 16. November 1619 sættes den lig med en dansk Rigsdaler in specie å 96 Skilling.