Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

372 ALBERT OLSEN VI kongelig oktroierede danske asiatiske Kompagni 1732. Det fik store Privilegier, blandt andet Ret til at benytte Tranquebar og anlægge Loger langs Kysten, samt Ret til i Kongens Navn at slutte Alliance med indiske Fyrster. Desuden førte Kompagniets Skibe Splitflag. Store Toldbegunstigelser knyttede sig ligeledes til Privilegierne. Det var mange Penge, der skulde til Udrustningen af Skibene. Vor Eks- port var paa det daværende Tidspunkt meget ringe; vi havde kun faa iVarer, der egnede sig til oversøisk Eksport, den største Del af Lad- ■ ningen bestod derfor af ædle Metaller, navnlig Sølv. Ved hver Ud- rustning maatte derfor Aktionærerne, — der var 400 Aktier å 250 Rdlr., — yderligere yde et Tilskud. Hvad det kostede, faar vi et Be- greb om gennem følgende Tal: 1742 kostede en Ladning 100,000 Rdlr. ’ (1 Rdlr. var i Sølvværdi c. 3,50 Kr., i Købeværdi betydelig mere end nu), Udredningen kostede 38,866 Rdlr., Assurancen 20,000. 1746 ud- rustedes seks Skibe med en Ladning til Værdi 885,654 Rdlr., Assurance + Udredning 600,000 Rdlr. Der er ingen Tvivl om, at den i 1736 stif- tede Bank har været af Betydning ved Udredningen. Som Regel ud- sendtes der tre å fire Skibe aarlig. Der indførtes fra Kina The, Sago, ! Silkevarer, Nankiner, Raasilke, Porcellæn, Laksager og Kamfer, fra Ostindien hvide og kulørte Kattuner, Sirtser, Tørklæder, Netteldug, ; Salpeter og Krydderier m. m. Der rejste sig stærke Røster mod disse oversøiske Farter; for det første fra Industriens Side, der saa skævt til den Konkurrence, der paaførtes den, idet de udenlandske Varer forbavsende hurtigt vandt Indpas og fortrængte de europæiske. Det blev snart Mode at drikke sin Te af kinesiske Porcellænskopper, at krydre sin Mad med Peber og lignende, spise Carry etc., ligesom man anbragte lakerede Sager paa Bordene og klædte sig i de udenlandske Stoffer. Man klagede derfor over, at Sædernes Jævnhed ødelagdes. Et mere vægtigt Ind- læg kom fra merkantilistisk Side, idet der rettedes en skarp Kritik mod Udførsel af ædle Metaller af Landet som ødelæggende for en sund og fornuftig Statshusholdning. Selve Udviklingen slog meget kraftigt den merkantilistiske Teori ned, idet en betydelig Del af de indførte Varer genudførtes, ikke alene til Norge og Provinserne, men ogsaa til Rusland og Østersølandene, saa der blev et betydeligt Ud-