Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374 ALBERT OLSEN VI
i København at indrette Sukkerraffinaderier. Man tog nu fat paa at
indføre Sukkerplantagedrift paa det frugtbare St. Croix; desværre gled
mange Aktier fra danske Aktionærer over til Kompagniet, der saa
solgte dem til de engelske og irske Plantageejere, som er de fremher-
skende blandt Plantageejertypen paa Øen den Dag i Dag.
Den vestindiske Kompagnihandel vilde ikke rigtig gaa. Regerin-
gen gjorde, hvad den kunde for at ophjælpe den; der oprettedes til
Fordel herfor et Lotteri paa 15,000 Lodder å 12 Rdlr., Tolden for-
højedes paa fremmed raffineret Sukker 1735, og Indførselen blev helt
forbudt 1750. Men Kompagniets store Gæld fra Fortiden trykkede
det; det var ikke saa fordelagtigt at drive vestindisk-guineisk Han-
del, at man nogen Sinde kunde arbejde sig ud over Vanskelighederne.
1737 siges om Kompagniet, at det havde en »saa gruselig Gjæld, at
det var at anse som et sygt og udtørret Legeme«. Ret hurtigt fik alle
Ret til at gaa i Fart mellem Vestindien og København mod en Ken-
delse af 2 Rdlr. til Kompagniet. 1654 købte Staten Øen St. Croix
af Kompagniet og gav Handelen fri, dog saaledes, at kun danske Skibe
maatte deltage i denne Fart, og at Koloniernes Produkter skulde føres
til Danmark, medens Indførselen til Kolonierne i det væsentlige skulde
bestaa af danske Produkter. Samtidig blev det bestemt, at der ikke
maatte indføres raffineret Sukker til København fra andre Steder i
Indlandet, medens København altsaa godt kunde forsyne det øvrige
Land med Sukker, et Forhold, der varede ved til 1807.
Af andre Handelsforetagender kan nævnes det i 1747 oprettede
almindelige Handelskompagni, der havde til Opgave at gøre Køben-
havn til Mellemhandelsplads for Middelhavs- og oversøiske Produk-
ter. Det maatte siges at være et ret mislykket Foretagende, som ikke
fik større Betydning, og som delvis holdtes oppe ved, at Regeringen
paalagde de Mennesker, der var i dens Brød, en Købetvang over for
Kompagniet. Det almindelige Handelskompagni opløstes i 1774. Af
Kompagniets Privilegier, der var af større Betydning, var Handelen
paa Grønland, Island og Finmarken.
Kompagnierne og hele den oversøiske Handel var altsaa saa godt
som helt knyttet til Residensstaden. Men ved Siden deraf havde Pro-
vinsbyerne ogsaa en Del Søhandel paa det europæiske Udland og den