Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
374 ALBERT OLSEN VI i København at indrette Sukkerraffinaderier. Man tog nu fat paa at indføre Sukkerplantagedrift paa det frugtbare St. Croix; desværre gled mange Aktier fra danske Aktionærer over til Kompagniet, der saa solgte dem til de engelske og irske Plantageejere, som er de fremher- skende blandt Plantageejertypen paa Øen den Dag i Dag. Den vestindiske Kompagnihandel vilde ikke rigtig gaa. Regerin- gen gjorde, hvad den kunde for at ophjælpe den; der oprettedes til Fordel herfor et Lotteri paa 15,000 Lodder å 12 Rdlr., Tolden for- højedes paa fremmed raffineret Sukker 1735, og Indførselen blev helt forbudt 1750. Men Kompagniets store Gæld fra Fortiden trykkede det; det var ikke saa fordelagtigt at drive vestindisk-guineisk Han- del, at man nogen Sinde kunde arbejde sig ud over Vanskelighederne. 1737 siges om Kompagniet, at det havde en »saa gruselig Gjæld, at det var at anse som et sygt og udtørret Legeme«. Ret hurtigt fik alle Ret til at gaa i Fart mellem Vestindien og København mod en Ken- delse af 2 Rdlr. til Kompagniet. 1654 købte Staten Øen St. Croix af Kompagniet og gav Handelen fri, dog saaledes, at kun danske Skibe maatte deltage i denne Fart, og at Koloniernes Produkter skulde føres til Danmark, medens Indførselen til Kolonierne i det væsentlige skulde bestaa af danske Produkter. Samtidig blev det bestemt, at der ikke maatte indføres raffineret Sukker til København fra andre Steder i Indlandet, medens København altsaa godt kunde forsyne det øvrige Land med Sukker, et Forhold, der varede ved til 1807. Af andre Handelsforetagender kan nævnes det i 1747 oprettede almindelige Handelskompagni, der havde til Opgave at gøre Køben- havn til Mellemhandelsplads for Middelhavs- og oversøiske Produk- ter. Det maatte siges at være et ret mislykket Foretagende, som ikke fik større Betydning, og som delvis holdtes oppe ved, at Regeringen paalagde de Mennesker, der var i dens Brød, en Købetvang over for Kompagniet. Det almindelige Handelskompagni opløstes i 1774. Af Kompagniets Privilegier, der var af større Betydning, var Handelen paa Grønland, Island og Finmarken. Kompagnierne og hele den oversøiske Handel var altsaa saa godt som helt knyttet til Residensstaden. Men ved Siden deraf havde Pro- vinsbyerne ogsaa en Del Søhandel paa det europæiske Udland og den