Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

4O4 G. HORNEMANN VI tede for var, at danske Undersaattcrs Ejendom og Tilgodehavender skulde blive beslaglagt i England. For ikke at give Fjenden noget Paaskud hertil bad man om, at der ikke maatte foretages Kondem- nationer fra dansk Side, før »fra Englands Side først er givet Eksemplet ved Kondemnation af opbragt dansk Ejendom.« Endvidere ønskede man at faa Midler til at inddrage Landets Tilgodehavender i England og bægge Indierne, paa hvilke der fra engelsk Side endnu ikke var lagt Beslag. Ikke blot Norge, hvis Handel for største Delen var paa Eng- land, havde betydelige Summer at inddrage derfra — for ikke at tale om Øresundstolden, som for eti stor Del betaltes af andre Staters Undersaatter ved Tratter paa England men ogsaa i Kongeriget, særlig i København, hävdc Hsndclsstsndcn for øst- og vestindiske Scimt østersøiske Varer store Vekselkrav ps.3. England. Klsti androg derfor om, at Brevvekslingen med England og engelske Undersaatter an- gaaende danske Undcrsaatters Handclsciffærcr msättc tillades under Kontrol af Øvrigheden, samt at Gæld til engelske Undersaatter, hvor- pa.3. der vsr lägt Beslag, msatte forblive i de paagældcndc danske De bitorers Værge, til der indtraadtc en Lettelse i Pengevæsenet. Endelig ansøgte man om, at den Gæld, danske Undersaatter vitterlig skyldte engelske Undersaatter for udlagte Penge eller indgaaede Forplig- telser for de danske Debitorers Regning, ikke maatte kondemneres. Andragendet sluttede med en Henvisning til, at hvis det ikke bevil- gedes, vilde det blive de danske Debitorers haarde Lod at betale Gæl- den en Gang til, »da ingen fremmed Tribunal hverken efter Folke- retten eller almeen Lands Lov kan frikende en Debitor for nogen Gæld, fordi hans Regering formedelst Krig med Kreditors Regering har hindret ham i at betale den.« Paa dette saare velbegrundede og forstandige Andragende kom der gennem Kancelliet et Svar, der ikke blot var afvisende, men nær- mest havde Karakter af en Tilrettevisning. Kongen havde ved fore- løbig kun at kondemnere, men ikke konfiskere engelsk Ejendom, netop taget Hensyn til Undersaatternes Tarv. Ved at standse Kondem- nationen vilde man hæmme Kaperfarten og dens Udbytte, ligesom den skulde begynde, hvad der vilde være saa meget urimeligere, som formuende Handlende maatte antages netop at ville søge Erstatning