Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

4o6 G. HORNEMANN VI spærring. Det var virkelig ikke gode Kaar, der i disse Krigens Aar bødes dansk Handel og Skibsfart. Og alligevel handledes der, og der tjentes, til Tider endda rigtig godt. Men det forstaar sig, at ved en Handel af den Art, hvor Risikoen var saa stor, maatte det i høj Grad gaa efter det gamle Ord, at hvor der handles, der spildes, og for æng- stelig maatte man ikke være. Alle Kneb gjaldt, blot man naaede igen- nem. Som Forholdene laa, maatte vi baade i vor Kamp og vor Handel til Søs i Hovedsagen holde os til de nærmest liggende Farvande. En af de vigtigste Opgaver for vor Flaade var Provianteringen af Norge. Efter den af Regeringen fra gammel Tid trufne Ordning, var det i sin Forsyning ganske afhængigt af København. Herfra fik det sine Kolonialvarer, en stor Del af sit Industriforbrug, og herfra kom først og fremmest det Korn, af hvilket dets Befolkning skulde leve. Ved Krigens Udbrud var de norske Kornmagasiner omtrent tomme, og det gjaldt derfor om uden Ophold at faa dem forsynet for den tilstun- dende Vinter. Regeringen gjorde selv, hvad den kunde, for at skaffe Brødkorn derop, og desuden opmuntredes Private ved Præmier og billig Assurance til at vove den ikke ufarlige Fart. Til Foraaret 1808 var det lykkedes at faa over 200,000 Tdr. Korn, men saa udbrød Kri- gen med Sverige, og det vanskeliggjorde i høj Grad Forsyningen. Af 508,000 Tdr. Korn, der i Vinteren 1808 gik til Norge fra Danmark, naaede kun 406,000 Tdr. derop. Resten toges af Fjenden eller forgik. Flere Steder var der Hungersnød, saa Befolkningen maatte gribe til, som det saa tit var sket fordum ,at tage til Takke med Bark og Mos som Næringsmidler. Foruden Korn manglede man ogsaa Klæde- varer og noget saa uundværligt som Salt. Næste Aar blev det endnu værre. Høsten 1809 var slet, og den daarlige Føde fremkaldte Blod- gang og epidemiske Sygdomme. Hvad Under om den fortvivlede Almue, som Regeringskommissionen skrev, stundom dreves til Anarki og Blodscener. Det var under disse Omstændigheder, at Regeringen greb til at udstede Lejdebreve — hvorom mere senere — for neu- trale Skibe til at tilføre Landet Korn, Klæder, Salt, Fedevarer og Me- dikamenter. Sidst i 1809 fik vi Fred med Sverige, men allerede forinden havde