Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
432 G. HORNEMANN VI et saadant Omfang, at man til Nød forstaar vor Handelsstands Mis- fornøjelse med de svenske Anstrengelser for at dæmme op for Uvæ- senet. Denne Misfornøjelse gav sig Udslag i, at Grosserersocietetet over for den danske Regering gjorde sig til Talsmand for, at der ikke fra vor Side burde lægges denne for København saa indbringende Han- del Hindringer i Vejen. I 1836 gentog dette sig for saa vidt, som der af Societetet blev gjort Indsigelse mod de lovlig voldsomme Forholds- regler, den svenske Regering havde grebet til for at standse Smug- leriet. Toldforordningen af 1. Maj 1838 skal have medført, at Smugle- riet tabte sig. Med de lavere Toldafgifter blev Risikoen for stor i For- hold til Gevinsten, og samtidig ændredes Begreberne saaledes, at var det før blevet betragtet som noget af en Heltedaad at være en dristig Smugler, saa stemplede det nu sin Mand i den offentlige Mening. Dette er i hvert Fald den Opfattelse Tietgen har, der selv havde op- levet baade Smuglertiden og hvad der fulgte efter. Mærkeligt er det, hvad han fortæller om sin Principal i Odense, der for sin Holdning under Skærmydsler med Konsumptionsbetjentene havde erhvervet sig Tilnavnet »den tapre«. Da han var bleven Raadmand, opgav han Smugleriet. Det ansaas nu ikke længere for passende for ham. Omkring 1840 begyndte det i flere Retninger at lysne for Køben- havn. Alt i Trediverne fik de københavnske Grosserere igen en Del af Kornhandelen paa deres Haand. Belærte af Hamborgerne og af dyg- tige og driftige Provinskøbmænd som Hagerne, opkøbte de Korn efter Prøve og Vægt og lod det indskibe fra Provinshavnene direkte til Ud- landet i Stedet for som tidligere først at føre det til København. I Fyrrerne knyttedes der paa ny Forbindelser med Ostindien og Syd- amerika, efter at alt fra Midten af Trediverne Farten paa Middelhavet var begyndt at tage Opsving. København fik nu en ikke ringe Forret- ning med Sydfrugter, og allerede i Begyndelsen af Fyrrerne udførtes i Mill. Stkr. Oranger aarlig til Rusland, Preussen og Sverige. Sam- tidig gjorde man de første Fremstød til at tage Kaffehandelen ud af Hænderne paa Hamborgerne. Danske Skibe hjembragte Kaffelad- ninger fra Brasilien ikke alene til Forsyning af det hjemlige Marked, men ogsaa til Eksport, navnlig til Sverige, hvorhen der i Fyrrerne gik