Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

454 2?. HAMMER VII 79 af A.Nordenskiøld, blev allerede taget op af Hollænderne i 1594, idet to paa privat Bekostning udrustede Skibe gik paa Opdagelsesrejse Nord om Norge. Det lykkedes dem at komme ind i Kara Havet, hvor de fandt aabent Vand, og overbevist om, at de allerede havde fundet Vejen til Kina, vendte de tilbage til Holland, hvor man straks vedtog at udsende syv lastede Skibe for at aabne den ny Handelsforbindelse. Denne Rejse mislykkedes dog ganske. I 1596 udrustedes en tredie Ekspedition, som fik stor Betydning for Kendskabet til Nordhavet. Ekspeditionen lede- des af Willum Bärentz og Jacob van Heemskirk. De opdagede Bjørne Øen (Beeren Island), som fik sit Navn efter en stor Bjørn, der blev dræbt paa denne 0, og fandt nogle Dage senere et tidligere ukendt Land, som de troede hang sammen med Grønland, og som senere fik Navnet Spits- bergen. Efter forgæves at have søgt at komme Nord om det ny Land, vendte de tilbage til Bjørne Øen, hvor Skibene skiltes. Bärentz sejlede Øst over mod Novaja Semblia; efter lang Tids Kamp med Isen lykkedes det ham at komme Nord om Øen til Østkysten, hvor han maatte over- vintre og døjede meget af den strenge Kulde. Aaret efter maatte Besæt- ningen søge tilbage i Baade. Paa Rejsen led de meget; Bärentz selv døde paa en Isflage, medens det lykkedes en Del af Mandskabet at kom- me til Kola, hvor de traf Ekspeditionens andet Skib og kom hjem med dette. Dette Skib havde fra Bjørne Øen forsøgt at sejle Nord over langs Østkysten af Spitsbergen, men maatte vende om for Is. Spitsbergen Opdagelse blev epokegørende, idet den gav Stødet til den mægtige Hval- og Hvalrosfangst, som har været drevet i Nordhavet siden Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, og bevirkede, at de nordeuro- pæiske Magter kom i Strid om Retten til denne øde og ubeboede Øgrup- pe, der største Delen af Aaret ligger indeklemt under Polarisens knu- gende Favntag fra den 76. til den 81. Bredegrad. Om den nærmere Udvikling af denne Strid og af Hvalfangsten omkring Spitsbergen hen- vises til Afsnittet om Hvalfangst. Om Nordhavets vestlige Del vidste man, at det var fyldt af vældige Ismasser, der var i stadig Drift Syd efter. Man anede, at Grønlands Fast- land laa inden for disse Ismasser, men hvorledes dets Figuration var, og om det var beboet eller ej, vidste man intet. Øen Jan Mayn, der ligger imellem Spitsbergen og Island, blev opdaget i 1611 af en hollandsk Hval-