Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

458 7?. HAMMER VII Frederik III, der havde givet Generaltoldforvalter Henrik Møller Privile- gium paa tredive Aar til at besejle Grønland og drive Hvalfangst i de nordlige Farvande. Dannell sejlede Nord om Island og stod over imod Grønland, hvor Isforholdene dette Aar har været særdeles gunstige. Paa c. 65° Br. (omtrent ved det nuværende Angmagsalik) kom han 2. Juni tæt ind under Landet, før han mødte Isbarrieren; han fulgte denne tæt un- der Grønlandskysten til Kap Farvel, hvorefter han gik op i Davis- strædet til forskellige af de vestgrønlandske Fjorde. Paa Hjemrejsen søgte han igen op langs Østkysten og kom denne nær paa 1 Mils Af- stand, men stadig uden at kunne komme i Land. Rejsen forløb sær- deles gunstigt, idet han forlod København 8. Maj og allerede 13. Sep- tember var tilbage i Sundet; men i økonomisk Henseende var den meget ufordelagtig, endskønt han foruden Handel med Eskimoerne paa Vestkysten drev Hvalfangst. Rejserne fortsattes i 1653 og 1654, men Kompagniet med sit trediveaarige Privilegium maatte derefter opløses. Den Omstændighed, at man ikke paa Grønlands Vestkyst fandt Re- ster af den gamle nordiske Befolkning, i Forbindelse med nogle For- vanskninger paa de senere udgivne Kort over Grønland, havde frem- kaldt den urigtige Opfattelse, at de gamles Østerbygd havde ligget paa Østkysten. Alle Forsøg paa at komme i Land her i det 18. Aarhun- drede, strandede dog paa den ustandselige Strøm af vældige Drivis- masser, som trodsede alle Anstrengelser, og først i det 19de og Begyn- delsen af det 20de Aarhundrede er det lykkedes ved Dampskibsekspe- ditioner i Forbindelse med Baad- og Slæderejser at kortlægge Østgrøn- lands Kystlinie, uden at dette dog er kommet den almindelige Skibsfart eller Søhandel til gode. Kun paa et Sted paa denne udstrakte Kystlinie er det med den nuværende Tekniks Midler lykkedes at gennemføre en nogenlunde regelmæssig Besejling, det er paa den i 1894 anlagte danske Koloni Angmagsalik, som ligger paa c. 65° n. Br. inden for det Sted, hvor Dannell i 1652 kom Kysten ganske nær. Medens man i vore Dage ved Sejlads paa Grønland forbinder Tan- ken med Sejlads paa Vestkystens Kolonier, var dette ikke Tilfældet i æl- dre Tider. Oprindelig troede man, at Spitsbergen var en Del af Grøn- land. Man kaldte derfor Sejladsen i Havet om Spitsbergen og Jan Mayn for Sejlads i de grønlandske Farvande eller Sejlads under Grønland, i