Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
488 HAMMER vil
Thorshavn, indtil 1836 Øernes eneste Udsalgssted. Dette Aar blev der
oprettet to nye Udsalgssteder i Trangisvaag (Suderø) og Klaksvig (Nor-
derøerne) og senere endnu et,i Vestmanhavn.
I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede arbejdede den bekendte Fæ-
ring, Skibsfører Poul Nolsø (f 1809) meget ihærdigt for Indførelse af
Frihandel; men først ved Lov af 1855 blev Handelen givet fri fra 1856
at regne. Hvor stor en Velgerning dette var for det lille færøske Sam-
fund, ses bedst ved den uhyre Fremgang dette bevirkede, det ene Han-
delssted rejste sig ved Siden af det andet. Fiskerskibe blev bygget og
indkøbt fra Udlandet, Udviklingen i økonomisk Henseende gik frem
med rivende Hastighed, og Befolkningen, som i Aar 1801 kun talte
5,265, var ved Folketællingen i 1901 15,230, eller omtrent tredoblet i
Løbet af et Aarhundrede.
Samfærdselen med Omverdenen var under den kongelige Styrelse
yderst ringe. Forbindelsen mellem Øerne og København opretholdtes
kun ved Monopolhandelens Skibe, et Par mindre Skonnerter, som
kun i nogle faa Maaneder, fra Maj til lidt ind i September, besejlede
Øerne. Kun undtagelsesvis, naar der var Plads, kunde Passagerer
komme med Skibene, der frembød et Minimum af Bekvemmelighed
og Resultatet blev, at der meget sjældent saas rejsende paa Færøerne,
eller Færinger i Danmark.
Sejlads paa Færøerne vanskeliggøres en Del ved Taage og
Regntykning i Forbindelse med ualmindeligt stærke Tidevandsstrømme,
som løber langs Kysterne og i de mange Sunde mellem Øerne. I Thors-
havn findes, efter Middeltallet af 30 Aars Iagttagelser, 278 Regndage
om Aaret, og en Nedbør af 1570 mm. (Danmark har gennemsnitlig
164 Regndage og en Nedbør af 614 mm). Taage er ligeledes meget al-
mindelig. Der skelnes paa Færøerne mellem tre Slags Taage: »Skadda«,
der kun ligger paa Toppen af Fjældene, »Podlamjorkje«, der ligger dy-
bere nede, uden dog at naa Havets Overflade og »Mjørkje«, der ligger
over Bygd og Hav. Denne sidste Slags Taage hviler tungt og mørkt over
Øerne og er hyppig saa tæt, at man ikke kan se en Skibslængde fra sig.
Den er navnlig fremtrædende om Sommeren og indtræffer gennem-
snitlig hver tredie Dag i den varmeste Aarstid. Naar Sejlskibe kommer ind