Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
488 HAMMER vil Thorshavn, indtil 1836 Øernes eneste Udsalgssted. Dette Aar blev der oprettet to nye Udsalgssteder i Trangisvaag (Suderø) og Klaksvig (Nor- derøerne) og senere endnu et,i Vestmanhavn. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede arbejdede den bekendte Fæ- ring, Skibsfører Poul Nolsø (f 1809) meget ihærdigt for Indførelse af Frihandel; men først ved Lov af 1855 blev Handelen givet fri fra 1856 at regne. Hvor stor en Velgerning dette var for det lille færøske Sam- fund, ses bedst ved den uhyre Fremgang dette bevirkede, det ene Han- delssted rejste sig ved Siden af det andet. Fiskerskibe blev bygget og indkøbt fra Udlandet, Udviklingen i økonomisk Henseende gik frem med rivende Hastighed, og Befolkningen, som i Aar 1801 kun talte 5,265, var ved Folketællingen i 1901 15,230, eller omtrent tredoblet i Løbet af et Aarhundrede. Samfærdselen med Omverdenen var under den kongelige Styrelse yderst ringe. Forbindelsen mellem Øerne og København opretholdtes kun ved Monopolhandelens Skibe, et Par mindre Skonnerter, som kun i nogle faa Maaneder, fra Maj til lidt ind i September, besejlede Øerne. Kun undtagelsesvis, naar der var Plads, kunde Passagerer komme med Skibene, der frembød et Minimum af Bekvemmelighed og Resultatet blev, at der meget sjældent saas rejsende paa Færøerne, eller Færinger i Danmark. Sejlads paa Færøerne vanskeliggøres en Del ved Taage og Regntykning i Forbindelse med ualmindeligt stærke Tidevandsstrømme, som løber langs Kysterne og i de mange Sunde mellem Øerne. I Thors- havn findes, efter Middeltallet af 30 Aars Iagttagelser, 278 Regndage om Aaret, og en Nedbør af 1570 mm. (Danmark har gennemsnitlig 164 Regndage og en Nedbør af 614 mm). Taage er ligeledes meget al- mindelig. Der skelnes paa Færøerne mellem tre Slags Taage: »Skadda«, der kun ligger paa Toppen af Fjældene, »Podlamjorkje«, der ligger dy- bere nede, uden dog at naa Havets Overflade og »Mjørkje«, der ligger over Bygd og Hav. Denne sidste Slags Taage hviler tungt og mørkt over Øerne og er hyppig saa tæt, at man ikke kan se en Skibslængde fra sig. Den er navnlig fremtrædende om Sommeren og indtræffer gennem- snitlig hver tredie Dag i den varmeste Aarstid. Naar Sejlskibe kommer ind