490
C. BASTRUP
VII
De mod Havet vendende Kyster bærer rige Vidnesbyrd om Bræn-
dingens umaadelige Magt, og ve de Skibe, som i Nattens Mørke eller i
Taage og Tykning af Strømmen føres for nær Klipperne; de bliver
uundgaaeligt knust, og Mandskabet er redningsløst fortabt.
Foruden den ovenfor anførte Søfart og Søhandel paa Nordhavet,
har der i det 17. og 18. Aarhundrede været en betydelig Sejlads paa
Spitsbergen og tilgrænsende Have med Hval- og Robbefangst for Øje.
Alt vedrørende denne Fangst vil blive behandlet under Afsnittet »Hval-
fangst« hvortil henvises.
2. Den ostindiske Sejlation og Handel.
a. 1622-1732.
I det 16. og 17. Aarhundrede ansaas det for en nødvendig Betin-
gelse for at kunne drive Handel paa oversøiske Lande at være i
Besiddelse af Kolonier. Der maatte benyttes store, armerede, stærkt
bemandede Skibe for at overvinde de Farer, man kunde møde, thi
Søen vrimlede af Kapere og Sørøvere, og skulde Rejsen ikke blive
alt for langvarig og kostbar, maatte der paa Bestemmelsesstedet
samles Varer i tilstrækkelig Mængde. Men en saadan Ophobning af
Varer maatte man i disse temmelig lovløse Tider beskytte med væbnet
Magt og derfor eje Grund og Befæstninger paa Stedet. De store sø-
farende Nationer, Portugiserne, Spanierne, Hollænderne og Englæn-
derne skaffede sig efterhaanden talrige og store Kolonier og monopoli-
serede Handelen paa disse, og for dem, der vilde være med i Legen, var
der ikke andet for end efter Evne at følge deres Eksempel.
I det 16. Aarhundrede var Spanien og Portugal ene om Søhandelen
paa de fjerne Verdensdele i Syd, Øst og Vest. Men da andre søfarende
Nationer i Europa begyndte at gøre dem Rangen stridig, ønskede Dan-
marks unge og energiske Konge, Christian IV, at ogsaa hans Land