Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
494
C. BASTRUP
VII
229. Et Tømmerstik.
til Ostindien og i Oktober »Christianshavn«. »Vandhunden« blev kon-
voieret indtil de kanariske Øer af Orlogsskibet »Nældebladet«, da man
frygtede de tyrkiske Sørøvere, hvorimod »Christianshavn« sejlede alene.
»Christianshavn« var et Skib med 88 Mands Besætning og en ualmin-
delig god Sejler. Om Togtet har vi en samtidig Beretning, som senere
vil blive meddelt.
Det havde en heldig Rejse og naaede efter mindre end et Aars For-
løb Tranquebar, hvor den af Giedde ansatte Henrik Hess var Kom-
mandant paa Dansborg og Interimsguvernør, medens Crappé var sejlet
til Danmark med »Kiøbenhavn«, som kom hjem i 1622 med en værdi-
fuld Ladning Peber.
I Marts 1623 afsejlede Skibene »Per-
len« og »Jupiter« fra Helsingør til Ost-
indien under Kommando af Roland
Crappé, der nu havde faaet kongelig
Udnævnelse til »General og Commen-
dent« over Dansborg og de øvrige Be-
siddelser i Ostindien. »Perlen« var et
Skib paa 500 Læster og havde en Besætning paa 143 Mand foruden
Officererne og deres Tjenere, »Jupiter« var en Del mindre. De havde
ligesom »Christianshavn« en god og hurtig Rejse og naaede Tranquebar
paa mindre end et Aar. Sundhedstilstanden var god paa Overrejsen,
men i Indien blev mange af Besætningen syge, hvilket tilskreves alt for
hyppig Nydelse af stærke Drikke.
De kom i rette Tid til Tranquebar, for her saa det i Øjeblikket tem-
melig broget ud for de Danske. I Oktober 1623 havde Naiken af Tan-
jour forlangt en Del Bly udleveret af Henrik Hess uden Regning, og da
Hess nægtede at udlevere det, blev Naiken saa fornærmet, at han gav sin
Feltherre, Calicut, Ordre til at indtage Dansborg og dræbe Besætningen.
Efter Islænderen Jon Olafssons Beretning skal Calicut have haft en Hær
paa 4000 Mand med 1000 Elefanter, 1000 Kameler og 1000 Heste, men
det er vel nok stærkt overdrevet. Han indesluttede imidlertid Dansborg,
men vovede dog ikke at angribe Fæstningen, der var blevet sat i den
efter Omstændighederne bedst mulige Forsvarsstand, og Belejringen
varede ved lige til Slutningen af Marts Maaned, da der i Løbet af to