500
C. BASTP UP
VII
hvor der klagedes over Handelens slette Tilstand, og i 1634 blev det op-
gjort, at Kompagniet skyldte Kongen 156,000 Rdlr. »paa hvilken Sum
de allerydmygst begære Afslag«.
I 1634 kom der et rigt lastet Skib hjem fra Ostindien, og samme Aar
blev det »til Handelens Fortsættelse og Opfriskelse« paalagt alle gejst-
lige og verdslige i København at gøre Indskud i Kompagniet, hvorved
der indkom 181,083 Rdlr.; det lykkedes da ogsaa
at faa afsendt to Skibe til Indien, »St. Anna« og
»St. Jakob«, og af disse kom »St. Anna« hjem
to Aar senere med en Ladning Kryddernelliker,
der blev solgt med stor Fordel i Holland og for-
skellige Østersøhavne. Med dette Skib kom
Crappé til København, efter at have indsat
Berndt Pessart som Overhoved for Handelen i
Ostindien.
Crappés Nærværelse og den gode Fortjeneste,
som »St. Anna« havde bragt, pustede nyt Liv i
Kompagniet. Der blev, i 1639, udnævnt nye
Direktører, eller som de kaldtes, Bewindhebbere,
deriblandt Crappé, som allerede i 1634 var blevet
ophøjet i Adelsstanden, og som nu skulde blive
233. Christian iv.s Skibslygte. £ København, og en Mand fra Helsingør, Vil-
helm Leyel, der i en Aarrække havde gjort Tje-
neste ved den hollandske Handel i Batavia og Persien, og som blev
udset til Overhoved for Kompagniet i Ostindien. Samme Aar ud-
sendtes to Skibe til Ostindien under Leyels Kommando, »Christians-
havn«, hvor han selv var om Bord, og »Solen«, kommanderet af Claus
Rytter.
De to Skibe blev under en Storm ved Teneriffa i Marts Maaned
1640 skilt fra hinanden; »Solen« kom dog lykkelig og vel til Tranquebar,
men »Christianshavn« havde lidt saa meget, at den maatte gaa ind til
Sante Cruz paa Teneriffa for at reparere. Her lod den spanske Guvernør
Skibet beslaglægge under Paaskud af, at ingen andre end Spaniere og
Portugisere maatte sejle til Ostindien, men han tillod dog Leyel at rejse
til Madrid for at forelægge sin Sag for Hoffet der. Det traf sig nu saa