Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

504 C. BASTRUP VII landsk Skib, tilstaaet en aarlig Pension, der ganske vist var meget be- skeden i Forhold til de Tjenester, han havde ydet Landet, nemlig i Pengeværdi 80 Rdlr. Om Livet om Bord i en af de første Ostindiefarere har vi en samtidig Beretning af en af Deltagerne, Bøsseskytten Jon Olafsson. Den med- deles her i Uddrag. Jon Olafssons Togt til Ostindien i Aarene 1622—25, I Aaret 1622 gik Islænderen Jon Olafsson til Indien som Bøsseskytte i Kompagniskibet »Christianshavn«. Efter at have gjort Tjeneste i nogen Tid paa Dansborg i Tranquebar, vendte han i 1624 tilbage med »Perlen«, og har fra denne Færd efterladt en meget livlig Beskrivelse af sine Oplevelser. Han fortæller, at tre Dage før Afrejsen blev Besætningen ved Trom- peter og Trommehvirvler kaldt op paa Kompagniets Gaard (se Bill. S. 325), hvor Kongen og mange fornemme Folk var forsamlede. Her blev de mønstrede og tagne i Ed, hvorefter »Kongen takkede os paa sine og Kompagniets Vegne, formanede os alle til et gudfrygtigt Levned, til ærlig Troskab og sædelig Færd og mandig Daad, Danmarks Rige og dets berømmelige Regering og Indbyggere til Ære og varigt Ry, samt enhver af os selv til Hæder og Berømmelse, til godt og ærligt Navn, saa at vi hverken gav Kristne eller Hedninger Anledning til Forargelse og Bespottelse af Herrens Navn, eller Lejlighed til at omtale os ilde. Da Kongen havde endt denne Sermon og faderlige Paamindelse, nedbad han med blottet Hoved Himlens Velsignelse over os til Søs og til Lands, hjemme og ude, og til hans elskelige Ord og gode Ønsker svarede alle Amen«. Den første Dag om Bord begyndte med Morgensang og Bøn; en af Kompagniets Direktører sejlede med til Helsingør og holdt ved Af- skeden en opmuntrende Tale til Besætningen. Paa Rejsen til Indien hændte der egentlig ikke noget videre, men det fremgaar af Beretningen, at en Sømand allerede den Gang kunde be- finde sig vel og føle sig tilfreds om Bord, naar han var en flink og kraftig Mand, der kunde sætte sig i Respekt hos Kammeraterne; naar der var en dygtig, human Kaptajn om Bord, og naar, vel at mærke, Vind og