Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sa
538 C. BASTRUP VII
c. 6,4 Million, eller mere end Danmarks hele Kornudførsel indbragte i
samme Tidsrum.
I 1737 var det faste Fond, som oprindelig var paa 100,000 Rdlr.,
ved Hjælp af de Afgifter, der var tillagt det, vokset til 300,000 Rdlr. eller
750 Rdlr. pr. Aktie. Dette blev anset for tilstrækkeligt, hvorfor det
blev bestemt, at de nævnte Afgifter for Fremtiden skulde tjene som Ud-
bytte af det faste Fond. I 1755 besluttede man dog at fordoble det faste
Fond, altsaa til 600,000 Rdlr. Hele Kompagniets Fortjeneste i de 40 Aar
var c. 4,2 Million Rdlr. eller gennemsnitlig 105,000 Rdlr. pr. Aar.
For at vise sin Erkendtlighed for al den Hjælp og Beskyttelse, som
Regeringen havde ydet Kompagniet, og vel ogsaa for at opmuntre den
til yderligere Anstrengelser, rejste det i Aaret 1768 den smukke Rytter-
statue af Kong Frederik den V paa Amalienborg Plads, udført af Fransk-
manden Saly; Bekostningen var 407,080 Rdlr. 45 Sk., foruden 1000
Rdlr. aarlig til Kunstneren.
Tranquebars Territorium var i Periodens Begyndelse endnu kun
lille og kunde ikke nær selv producere den Mængde Bomuldsvarer, som
udførtes dels til Sumatra og Malakka, dels ogsaa til Europa, hvorfor Gu-
vernørerne stadig søgte at udvide det. I 1739 lykkedes det virkelig at faa
Rajahen af Tanjour til at overlade Kompagniet en Del nye Landsbyer,
Aneykovil, Suttera, Terruva, Kattucherry, Comora og Cattalei Alleadei
mod en aarlig Afgift paa 1050 Pardu, men det forslog endnu ikke, og Gu-
vernørerne anmodede derfor stadig Kompagniet i Hjemlandet om Hjælp
til Udvidelser.
Omkring Midten af Aarhundredet hjemsøgtes Tanjour af Borger-
krig, og Rajahen havde ondt ved at klare sig over for sin Medbejler til
Magten. Han henvendte sig da til de Danske i Tranquebar om Hjælp
og lovede til Gengæld store Begunstigelser. Men Guvernøren turde
ikke hjælpe paa egen Haand, dels fordi Franskmændene i Indien havde
taget Parti imod Rajahen, dels fordi den danske Militærstyrke kun var
ringe. Guvernøren anmodede derfor Hjemlandet indtrængende om For-
stærkning, baade af Soldater og Penge, og man bestemte sig da ogsaa til
at imødekomme Anmodningen. I Slutningen af 1751 afsendtes Orlogs-
skibet »Nældebladet« og Fregatten »Bornholm« til Tranquebar med 350