Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
sa 538 C. BASTRUP VII c. 6,4 Million, eller mere end Danmarks hele Kornudførsel indbragte i samme Tidsrum. I 1737 var det faste Fond, som oprindelig var paa 100,000 Rdlr., ved Hjælp af de Afgifter, der var tillagt det, vokset til 300,000 Rdlr. eller 750 Rdlr. pr. Aktie. Dette blev anset for tilstrækkeligt, hvorfor det blev bestemt, at de nævnte Afgifter for Fremtiden skulde tjene som Ud- bytte af det faste Fond. I 1755 besluttede man dog at fordoble det faste Fond, altsaa til 600,000 Rdlr. Hele Kompagniets Fortjeneste i de 40 Aar var c. 4,2 Million Rdlr. eller gennemsnitlig 105,000 Rdlr. pr. Aar. For at vise sin Erkendtlighed for al den Hjælp og Beskyttelse, som Regeringen havde ydet Kompagniet, og vel ogsaa for at opmuntre den til yderligere Anstrengelser, rejste det i Aaret 1768 den smukke Rytter- statue af Kong Frederik den V paa Amalienborg Plads, udført af Fransk- manden Saly; Bekostningen var 407,080 Rdlr. 45 Sk., foruden 1000 Rdlr. aarlig til Kunstneren. Tranquebars Territorium var i Periodens Begyndelse endnu kun lille og kunde ikke nær selv producere den Mængde Bomuldsvarer, som udførtes dels til Sumatra og Malakka, dels ogsaa til Europa, hvorfor Gu- vernørerne stadig søgte at udvide det. I 1739 lykkedes det virkelig at faa Rajahen af Tanjour til at overlade Kompagniet en Del nye Landsbyer, Aneykovil, Suttera, Terruva, Kattucherry, Comora og Cattalei Alleadei mod en aarlig Afgift paa 1050 Pardu, men det forslog endnu ikke, og Gu- vernørerne anmodede derfor stadig Kompagniet i Hjemlandet om Hjælp til Udvidelser. Omkring Midten af Aarhundredet hjemsøgtes Tanjour af Borger- krig, og Rajahen havde ondt ved at klare sig over for sin Medbejler til Magten. Han henvendte sig da til de Danske i Tranquebar om Hjælp og lovede til Gengæld store Begunstigelser. Men Guvernøren turde ikke hjælpe paa egen Haand, dels fordi Franskmændene i Indien havde taget Parti imod Rajahen, dels fordi den danske Militærstyrke kun var ringe. Guvernøren anmodede derfor Hjemlandet indtrængende om For- stærkning, baade af Soldater og Penge, og man bestemte sig da ogsaa til at imødekomme Anmodningen. I Slutningen af 1751 afsendtes Orlogs- skibet »Nældebladet« og Fregatten »Bornholm« til Tranquebar med 350