Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

542 C. BASTRUP VII dig en Del Europæere til Omraadet, Væverierne blomstrede, og flere større industrielle Foretagender paabegyndtes; der oprettedes saaledes et Diamantsliberi og et større Sirtstrykkeri, og mange nye Bygninger opførtes. Skønt der efter Tyrholms Død, i 1767, kom nogle Aar, hvor Kolo- nien stod i Stampe under forskellige, mere eller mindre uheldige Over- hoveder, blomstrede dens Handel og Industri dog atter snart op, og Fre- deriksnagores Betydning og Indbyggerantal blev endog langt større end Tranquebars. I Balasore blev der i 1763 atter anlagt en dansk Loge, der dog ikke fik megen Betydning, og i 1773 blev der købt en Grund og bygget en større Loge i Patna ved Ganges, der viste sig at være en udmærket Han- delsplads. I Tranquebar var Forholdet til Rajahen af Tanjour imidlertid efter »Nældebladets« og »Bornholms« Afrejse fra Indien stadig spændt for ikke at sige fjendtligt. I 1756 afsatte Guvernementet i Tranquebar en Indier, Perumal, der efter Rajahens Ønske var blevet Foged i et af Koloniens Grænsedistrikter; han havde røvet noget Kvæg fra Kolonien og drevet det ind paa tanjoursk Omraade, og da Kvæget trods alvorlig Opfordring ikke atter blev udleveret, søgte de Danske at tage det tilbage med Magt. Men dette tog Rajahen saa ilde op, at han lod sin Hærfører rykke mod Tranquebar med en Hær paa 4000 Mand. En lille dansk Styrke paa 55 Mand blev omringet i Tillali og angrebet; trods tapper Modstand blev den overvældet, over 40 Mand blev dræbt, deriblandt Føreren, Kaptajn Hesselberg, og kun en dansk Soldat slap uskadt derfra; men af Rajahens Hær skal der være faldet 300 Mand. En anden dansk Styrke paa 100 Mand og med seks Kanoner blev omringet i en tanjoursk Grænseby, som den havde besat i Anledning af Kvægrovet, men den slap efter nogle Dages Forløb tilbage til Tranquebar uden Tab. Hele det danske Om- raade, uden for selve Tranquebar, blev nu besat af Indierne og plyndret, og Byen blev belejret. Tranquebar var imidlertid blevet sat i Forsvarsstand; dens Fæst- ningsværker var heldigvis paa dette Tidspunkt i god Orden, de euro- pæiske Borgere blev bevæbnede, og en Del indfødte hvervedes som Sol- dater. Der blev sendt Bud til Franskmændene i Pondicherry om Hjælp,