Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

544 C. BAS TRUP VII hundredet havde Kompagniets Skibe af og til i Orkantiden søgt Læ i de gode, naturlige Havne, der findes mellem disse Øer, og enkelte Smaa- skibe fra Tranquebar havde hentet Ladninger af Kokos- og Arecanød- der der, saa man vidste god Besked om Øernes store Frugtbarhed og fro- dige Plantevækst, men man vidste ogsaa, at Klimaet var i høj Grad usundt. I 1723 havde man for første Gang sendt et større Skib, »Grev Laur- vig«, til Nicobarerne for at overvintre og indtage Ladning. Det fik ogsaa hurtig en god Ladning, men maatte efter nogle Ugers Ophold atter for- lade Øerne, da mange af Mandskabet bukkede under for Feberen. Ved Skibets Tilbagekomst til Tranquebar var Kaptajnen og 22 Mand af Be- sætningen døde. I 1755 afsendtes ikke destomindre en større Ekspedition til Nicoba- rerne, ialt 83 Mand, med Skibene »Kongen af Danmark« og »Ebenezer«. De havde straks et lille Uheld, idet de, efter at have været ganske tæt ved , Nicobarerne, af Vinden blev forsat til Sumatras Kyst, men de naaede dog efter tre Maaneders Forløb igen Øerne, hvor de løb ind i Sundet mellem Stor-Nicobar og Lille-Nicobar og fandt en fortrinlig og vel beskyttet Ankerplads ved Udløbet af en lille Flod paa den førstnævnte 0. Man be- gyndte straks at rydde Plads, hvad der var et meget brydsomt Arbejde, da Urskoven gik helt ud til Kysten og var meget tæt og uigennemtræn- gelig; men allerede kort Tid efter Ankomsten blev det, paa Grund af den lange Overrejse, knapt med Provianten, saaledes at »Ebenezer« maatte sendes til Atschin efter mere. Uheldigvis blev »Ebenezer« paa Tilbage- vejen overfaldet af en Orkan, saa det meste af det indkøbte Gods, blandt andet en Del levende Kreaturer, maatte kastes over Bord, og den var i en temmelig ynkelig Forfatning, da den atter naaede Nicobarerne. Trods dette nye Uheld og forskellige Kævlerier mellem Koloni- sterne lykkedes det dog at faa bygget nogle Hytter og en lille Skanse, der blev bestykket med otte Kanoner, og den 1. Januar 1756 indviedes Kolo- nien, der fik Navnet Ny Danmark. De indfødte Vilde stillede sig velvil- ligt over for Kolonisterne og syntes ikke at interessere sig for, hvem der havde Højhedsret over deres Øer; de kendte maaske deres Forbunds- fælle, Feberen. Et Par Uger efter den højtidelige Indvielse forlod Skibene Øerne, og