Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VII SEJLADSEN PAA DE OSTINDISKE KOLONIEP 549 fra Søsiden et meget smukt.Udseende, med mange anselige Bygninger, omgivne af stedsegrønne Træer. Der fandtes tre Kirker, Zionsskirken, Jerusalemskirken og en katolsk Kirke; endvidere var der syv indiske Pagoder og seks Moskeer. Byen var paa Landsiden omgivet af en Mur og en dyb Grav og paa Søsiden beskyttet med Pallisader. Dansborg var et firkantet Murstensfort, omgivet af en tør Grav med Pallisader. Hele Koloniens Omraade, med Undtagelse af de seks sidst erhver- vede Landsbyer, var omgivet med en Grav, der var ikke mindre end 80,000 Fod lang. Den betydeligste af Landsbyerne paa Omraadet var Poreiar, der havde lige saa mange Indbyggere som selve Tranquebar; her fandtes en protestantisk Kirke, Betlehems Kirken, en katolsk Kirke og en Moske. Omraadet var meget frugtbart og veldyrket; der dyrkedes navnlig Ris, men ogsaa en Del Bomuld; Lærred, Kattun, Sirts og Ris var da ogsaa i Hovedsagen Koloniens eneste egne Frembringelser. Derimod der var en betydelig Transithandel med mangfoldige for- skellige Varer. I Aaret 1772 udløb Kompagniets Oktroi, og en ny blev udstedt, gæl- dende for 20 Aar fra den 12. April 1772. Den adskilte sig paa et meget væsentligt Punkt fra den gamle, idet det nu tillodes alle Undersaatter i Danmark, Norge og Hertugdømmerne at sejle og handle paa Tranque- bar og Bengalen, eller i det hele taget hinsides Kap det gode Haab, dog med Undtagelse af Kina; men Handelen skulde ske med danske Skibe og fra danske Havne. Det paalagdes ethvert saadant privat Skib at med- tage til Forhandling for 3000 Rdlr. indenlandske Varer, og det skulde erlægge en Rekognition til Kompagniet. Rekognitionen blev fastsat for udgaaende Skibe til enten 2 % af de indladede Varer og Penge eller 15 Rdlr. pr. Kommercelæst af Skibets Drægtighed, efter Rederiets Valg, og for hjemkommende Skibe til 8 % af de hjembragte Varer. Det tillodes endvidere Indbyggerne i Tranquebar og i Indien at drive Handel baade paa Kompagniets Faktorier og fra eet Sted i Indien til et andet mod en vis Afgift; men denne Bestemmelse blev to Aar senere for- andret til, at alle i Tranquebar, Bengalen eller i andre af Kompagniets Besiddelser boende Købmænd fik Ret til at sende Ladninger af ostindi-