VII SEJLADSEN PAA DE OSTINDISKE
sendes en ny Resident derover, da Levetiden paa Stedet stadig var meget
kort. Medens Tranquebar i 1801 var okkuperet af Englænderne, blev
Vagten paa Nicobarerne overladt til sig selv, men i 1802 kom der atter
Skib med Proviant og noget Mandskab. I 1805 fik Nancovryhavn Besøg
af en engelsk Kaper, der under Paaskud af, at der var Krig mellem Eng-
land og Danmark, forjog den danske Vagt og plyndrede Kolonien, men
Aaret efter genoprettedes Vagten paa ny. Fra 1807 blev Kolonien atter
overladt til sig selv, indtil den to Aar senere blev anløbet af et engelsk
Skib, der overførte et Par af de endnu levende af Vagtmandskabet til
Tranquebar. Men Englænderne brød sig ikke om at besætte Øerne; den
danske Sergent Ditzen, der ønskede at forblive paa Stedet, fik Lov der-
til sammen med en Sipoy.
Hvordan det gik Ditzen, ved man ikke, men Sipoyen levede endnu, da
man mange Aar efter, i 1831, atter sendte en dansk Ekspedition til Nico-
barerne fra Tranquebar.
d. De ostindiske Kolonier 1800—1807.
Omkring Aarhundredskiftet bestod Militærstyrken i Tranquebar af
76 europæiske Soldater, hvoraf en Del var Udlændinge, og 300 Sipoys.
Baade Dansborg og Forsvarsværkerne omkring Byen var forfaldne; den
danske Regering vilde ikke bevilge Midler til Vedligeholdelsen, og Ko-
lonien var kun i slet Forsvarsstand, da Krigen med England brød ud. I
Løbet af Aaret 1800 fik man i Tranquebar Efterretninger om det spænd-
te Forhold mellem Danmark og England, og da man fik at vide, at Dan-
mark havde sluttet det væbnede Neutralitetsforbund med Sverige og
Rusland, var man ikke i Tvivl om, hvor det bar hen; adskillige Skibs-
redere i Tranquebar og Frederiksnagore solgte deres Skibe for at und-
gaa Tab, og Anker, der indsaa det haabløse i at ville modstaa et even-
tuelt Angreb, traf i Tide Forberedelser til at overgive Kolonien.
I Maj Maaned 1801 fik den engelske Generalguvernør Ordre fra