Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

570 C. BASTRUP VII ligvis Vrøvl, men skønt der var Proviant nok, turde Kaptajnen ikke give dem mere af Frygt for, at Tørsten saa skulde forøges. Til at begynde med blev de døde sænkede i Havet med Salut og Højtidelighed, men snart blev Dødsfaldene saa hyppige, at alt Cere- moniel ophørte, og de døde blot blev surrede ind i Køjerne og ka- stede over Bord. I Slutningen af Juni var der næsten ikke mere Drikkevand i Skibet; Kaptajnen, der var syg og sengeliggende, lod saa Mandskabet kalde sammen og opfordrede dem til at bede til Gud om en gunstig Vind og en lykkelig Rejse og give en Gave til Vor Frelsers Kirke paa Christians- havn; der blev indsamlet omtrent 90 Rdlr., men desværre hjalp det ikke. Den 2. August blev det sidste Vand brugt til en Ret Grød, og Kap- tajnen uddelte denne og den følgende Dag noget Rødvin af sin pri- vate Beholdning til Folkene; men de var nu saa udmattede af Sult og Tørst, at de knap kunde staa paa Benene, og flere faldt om, ramt af Slagtilfælde. Den 4. August nægtede Folkene at modtage Rødvin, men forlangte »med grædendes Taarer«, at Kaptajnen skulde søge nærmeste Land for at faa Vand, og efter nogen Modstand samlede han Skibs- raadet og det blev besluttet at efterkomme Anmodningen. Den føl- gende Aften kom man til Ankers % Mil fra Land; men det viste sig desværre at være en høj, klippefuld Kyst med en smal Forstrand, hvor Brændingen gik saa højt, at det var umuligt at faa Fartøj i Land. Fol- kene gik nu atter til Kaptajnen og bønfaldt ham om at gaa nærmere ind, hvad han ogsaa gjorde, men Brændingen kunde de dog ikke komme igennem. Den 8. August slap seks Mand i Land paa en Flaade, og man begyndte saa om Bord at lave flere; der var otte Mand, som ikke vilde vente, de bemægtigede sig en af Flaaderne og roede ind efter, men omkom alle i Brændingen. Derefter besluttede Besætningen at sætte Skibet paa Land, men maatte opgive det paa Grund af Stille. De gav sig saa til at søge i Ski- bet, om der ikke skulde findes noget drikkeligt, og der blev virkelig fundet omtrent 100 Flasker Vand, Vin og Brændevin, som var gemt af Ober- og Understyrmanden. Folkene blev saa rasende, at de straks vilde kaste de to Styrmænd over Bord, men lod sig dog tale til rette af Kaptajnen.