Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
598 c. BAS TRUP
har næppe været saa alvorligt ment, thi der fastsattes ingen Straf der-
for, og det tillodes udtrykkelig Kompagnierne, dersom andre kom til
St. Thomas med Slaver, da at købe, hvad de havde Brug for, til en
Pris af 60 Rdlr. pr. Stk.
Det brandenborgske Kompagni skulde have en Plantagegrund, stor
nok til at beskæftige 200 Slaver, og det skulde betale det danske Kom-
pagni 5% af alle Varer, som det udførte fra St. Thomas.
Brandenborgerne forstod bedre end de Danske at bringe Liv 1
Handelen. Allerede to Aar efter Starten havde Kompagniets Guver-
nør 91 Personer og 5 Skibe under sin Kommando, og Rygtet om dets
Rigdom fristede snart de foretagsomme vestindiske Sørøvere. I 1688
gik en Dag 200 franske Sørøvere i Land paa St. Thomas og plyndrede
Kompagniets Handelsbygninger for alt, hvad de kunde finde; men de
var saa uheldige ikke at opdage Hovedkassen, hvori der var over
100,000 Rdlr. I Aarene 1692—93 udsendte Kompagniet ikke mindre
end 14 Skibe til Guinea og St. Thomas; men i Slutningen af go'erne
gik det til Grunde, og efter 1697 sendte det ikke flere Skibe til Vest-
indien.
Straks fra Begyndelsen var der stadig Stridigheder mellem de to
Kompagnier, baade Heins og Lorentz chikanerede efter Evne Branden-
borgerne, der paa deres Side søgte at slippe saa let som mulig fra Af-
gifterne til det danske Kompagni. For at faa Foden under eget Bord
prøvede Brandenborgerne et Par Gange at sætte sig i Besiddelse af
Crabben Eyland, men det blev i rette Tid imødegaaet af de Danske.
For yderligere at fremme Handelen tillodes det i 1687 enhver at
handle paa Vestindien med Kompagniets Skibe, og Byerne København,
Christiania og Bergen fik Frihed til at sejle og handle paa Vestindien
med egne Skibe mod en billig Afgift til Kompagniet.
St. Thomas Folkemængde var i 1688 endnu kun 317 Hvide, hvoraf
90 Plantere (18 Danske), og 432 Farvede; men i disse Tal var dog Bran-
denburgerne ikke medregnede. Byen, Charlotte Amalie, eller som den
populært og ganske betegnende kaldtes Tappus (Tap- eller Drikkehus),
var højst ubetydelig; der boede ialt 35 Hvide med 4 Slaver. For at lokke
flere Folk til lovede man Nybyggere adskillige nye Fordele, saaledes
Skattefrihed i otte Aar, og der flyttede da ogsaa efterhaanden en Del