Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6O4 r. BASTRUP VII
Oprørerne, der trak sig ind i de tætte Skove, fornaglede de Fortets
Kanoner og forlod Øen sammen med de befriede og en Snes fangne
Oprørere. En Oprører var blevet fanget af Creol-Negrene, der for at
vise deres Troskab bad om Tilladelse til selv at dømme ham, og Dom-
men blev, at han skulde flaas levende.
Kort efter fik Guvernøren Assistance af en Kaptajn Tallard paa et
engelsk Krigsskib, som laa ved Tortola. Han satte 60 Mand i Land paa
St. Jan sammen med 30—40 bevæbnede Negre og jagede efter Op-
rørerne i nogle Dage; men Resultatet var temmelig slet, fire af Englæn-
derne blev dræbt, men ikke en eneste af Oprørerne, og saa opgav
han Forsøget.
Senere sluttede Guvernøren Kontrakt med en anden Englænder,
Maddox, om at han skulde udrydde Oprørerne, og denne kom den 7.
Marts til St. Jan med 50 Mand; men det gik ikke bedre end sidst. Han
fandt først Oprørerne efter 11 Dages Søgen og under den paafølgende
Kamp havde han tre døde og fem saarede, hvorefter Resten af hans Folk
flygtede, og saa vidt man ved, blev heller ikke denne Gang nogen af
Oprørerne dræbt.
Der blev saa sendt Bud om Bistand til Franskmændene paa Marti-
nique, og disse var straks villige til at hjælpe. De sendte i Maj Maaned
400 Soldater til St. Jan, og det lykkedes disse i Løbet af Maaneden
fuldstændig at udrydde Oprørerne; nogle blev dræbt, enkelte taget til
Fange, men de allerfleste, 2—300 Mand, dræbte hverandre indbyrdes,
da de saa, at Haabet om Sejr var ude.
Ved Oprøret var tre Fjerdedele af St. Jans hvide Befolkning bleven
myrdet, og 44 af Øens 92 Plantager ødelagte. Af de’fangne Oprørere
blev 23 henrettede og tre dømte til »at trælle sig ihjel«. Det tjener til
Guvernør Gardelins Ros, at han i et Brev til Direktørerne i Køben-
havn udtrykte sin Tilfredshed med, at en Del af de fangne Oprørere
var døde af Sygdom og saaledes slap for den pinefulde Henrettelse.
St. Croix var, som tidligere omtalt, blevet forladt af Franskmæn-
dene i 1695 og henlaa stadig ubeboet. Kompagniet havde i længere Tid
haft sine Øjne henvendt paa denne frugtbare 0, der bedre end St. Tho-
mas og St. Jan vilde kunne producere det Sukker, som behøvedes i
Danmark, og i 1733 lykkedes det ved Kontrakt af 15. Juni at købe Øen